170.
Endskiønt det fremsatte PROBLEMa nu noksom er opløst, og de maadelige
Levnets=Midlers Priser befundne og erklærede for de tienligste til Flittigheds
Opmuntring; Vil jeg endnu, til desto større Oplysning i denne Materie, og
dem til Eftertanke, som vil meene, om ikke i denne, dog i anden Henseende,
med Føye at kunde erklære sig, enten for de høye, eller lave Priser paa Lev¬
nets=Midler, vedføye følgende Anmerkning.
J tvende Henseende kand Levnets=Midlernes Priser i en Stat siges for
høye, eller lave, og til Fordeel at burde nedsettes, eller opsettes.
1) Først kand dette skee i Hensigt til Vahrenes Priser i Staten, som
de der eragtes urigtige, og i en indbyrdes urigtig Forholdelse. Og i saa Fald
kand man ved Levnets=Midler ikke forstaae alle til Livets beqvemme Ophold
tienlige og nødvendige Ting, men allene de nødvendigste, og det efter ad¬
skillige Nødvendighedens Grader, saasom: enten Korn=Vahre, eller Føde¬
Vahre, eller de Vahre, som til Almuens og Mængdens Ophold efter hvert¬
Lands Brug og Levemaade eragtes uomgiængelige. Disse Priser kand nu vist
nok befindes i en Stat for lave, og i en anden for høye. Og, naar saa
er, da hefter Aarsagen gemeenlig ved en eller anden Vahrenes Priser paalagt:
Tvang, eller og ved een eller anden Næringsarts Forsømmelse og Tilsideset¬
telse, at samtlige Staten tienlige Nærings=Arter ikke ere i deres indbyrdes behø¬
rige Drift. Ved disse Tings Endring er det da, at man bør ophielpe de
nødvendigste Levnets=Midlers Priser, om de ere for lave, og nedsette dem, om
de ere for høye, indtil samtlige Levnetsmidlers Priser, og deres indbyrdes For¬
holdelse, bliver rette og rigtige. Men naar de ere rigtige og ret trufne, da
maae det jo endelig være urigtigt og skadeligt, deres Jevnvægt at forrykke.
Og synes de mig begge lige ubesindige, og lige partiske, saavel den, der da vil:
sette Fødevahres og de uomgængeligste Levnets=Midlers Priser lavere, som den,
