172
kelige Mangler og slettere Forfatning, forinden det udgiøres kand, at det eller
det Slags Vahre i den Stat ere for høye, eller for lave.
Siges derimod og befindes samtlige Levnets=Midler almindelig i en Stat
at være dyrere eller lettere, end almindelig i andre, eller i de fleste af de øvrige
Stater, da beviser dog dette egentlig ikke nogen Mangel ved Statens Priser,
de kand derfor være gandske rette og rigtige efter dens iværende Omstændigheder.
Aarsagerne til saadan Forskiel ere da at søge i Staternes større eller mindre
naturlige Fordeele, større eller mindre Skattebyrde, tarveligere eller udslere
Levemaade, samt større eller mindre Arbeydsomhed, hvilket her ikke egentlig
falder under Betragtning, og hvilke Ting man ingenlunde med Priserne og
Prisernes Settelse kand eller maae confundere.
Den, som derfore saaledes i henseende til andre Staters Priser siger
samtlige Levnets=Midler almindelig i en Stat, at være for dyre, og at de til
Flittigheds Opmuntring, til Statens Velfærd, nedsettes burde, han klager
dermed virkelig: at Ophold, Næring og Fortieneste der giøres Almue og Ar¬
beydere for besværlig. Thi han siger dermed virkelig og i Gierningen: At den
Stats Fordeele enten ere for ringe, dens Afgifter og Skattebyrde for store, eller
dens Levemaade for høy og ødsel, og at de, eller en af dem, ændres burde.
Og, som Statens naturlige Fordeele ikke vil lade sig forøge, saa gaar Kla¬
gemaalet fornemmelig ud paa Skattebyrden og Levemaaden, som dem, der
ansees for høye, og til Fordeel nedsettes kunde. See! disse Ting er det da,
og ikke Priserne (thi samtlige Levnets=Midlers Priser kand hverken være for
høye, eller for lave, og egenlig talt, siden Priserne kuns er deres indbyrdes
Forholdelse) Skattebyrden og Levemaaden er det, i fald de virkelig ere for høye,
ifald Ophold og Fortieneste derved giøres Arbeyderne for vanskelig, som de
