172
til Flitigheds Opmuntring har at angribe og ændre, og derved at hæve alle
deres for Flittigheden skadelige Virkninger, saasom: Almuens for kummerlige
Liv, for store Tvang, Munterheds Tab, Uvished, selv med sine at høste
nogen Frugt af sin Flittighed. Jverksettes og udføres dette, som det bør, da
vil det tiene til at sætte Arbeyderne i den efter almindelig Vedtægt behørige
Virksomhed, og samtlige tienlige Næringsarter i deres rette Drift. Og skeer
dette, da settes og Priserne paa det beste, og kand, skiønt nedsatte, saavel mod
egne forrige, som andre Landes Priser, dog ikke egentlig siges nedrige eller
lave.
Indvendes nu: At Levnetsmidleres lave Piser dog giør det, at en Stat
kand arbeyde bedre Kiøb, end andre, og underselge andre. At dette giver Aftrek
paa Statens Vahre og Producter, og at Aftræk opmuntrer Flittighed, og
forøger Næring og Formue. Da svares: At ere Priserne kuns paa nogle
Levnets=Midler lave, da ere de igien høye paa andre. Saa fremt man ellers
skal have noget rigtigt og ret bestemt Begreb under de Ord, lave og høye Pri¬
ser, og kand da dette sidste medtage Lindringen af det første. Ligesom og det
første, lave, det er, for lave Priser paa nogle Levnets=Midler, for sig selv
maa have og medføre sine skadelige Virkninger, og betage en Deel Arbeyde¬
re den dem nødvendige Drivere til Flittighed. Kand der end derved i nogle
Nærings=Arter, helst for en Tid, arbeydes lettere, saa kand det dog ikke skee
almindelig, saa maa der igien arbeydes dyrere i andre. Ved rettrufne Priset
maa Arbeydet almindelig i Staten nødvendig bedre og mere vorde befordret.
Og ere samtlige Levnets=Midler i en Stat, virkelig lave i Prisen imod andre,
saa er det dog, som forhen viist, langt fra ikke noget Følge: At hvor der kand
arbeydes lettest, der og arbeydes meest og flittigst. Og findes med Levnets¬
