414
Og skulde nogen meene: At, ligesom de høyere Kornpriser svækkede Lyst.
og Munterhed hos nogle, saa kunde de igien opvekke ligesaa stor, og Staten
ligesaa gavnlig Munterhed hos andre: At, ligesom de udsette nogle af Stand
og Formue, deres Næring behørig at fortsætte, saa kunde de igien sætte an¬
dre i bedre Stand, og andre Næringer i bedre Drift, Staten til en fuld¬
kommen Erstatning. Og videre: At ligesom de lavere Kornpriser svækkede
nogles, saa vilde de opmuntre andres Fliid og Vindskibelighed, og det uden:
nogen Afbræk for Staten. Da man maa agte: At det er bedre, at holde
samtlige Jndbyggerne i en jevn og bestandig Arbeydsomhed, end snart at svæk¬
ke, snart at opmuntre Flittigheden ved samme Jndbyggere, end snart at svæk¬
ke disses, snart andres Fliid og Lyst, om end Fliid og Lyst ved andre Sta¬
tens Jndbyggere derved opmuntres og tiltage vilde. Et eller flere Aar at gis¬
re et Menniske Ophold og Fortieneste alt for vanskelig, og i andre Aaringer
at lade ham det alt for let. Nu at forringe hans Formue, hans Nærings
Drift til Svækkelse, og nu igien at give ham Leylighed til=større Nærings¬
Drift, maa uomgiengelig medføre sine Uleyligheder for Staten, og kand al¬
drig være saa tienligt, som om Jndbyggerne holdtes i en jevn og bestandig Ar¬
beydsomhed, ved at finde Fortieneste en Tiid, som en anden, lige let oglige
vanskelig (det er med andre sagt, ved en bestandig Jevnvegt i Levnets=Midler¬
nes, og i sær i Kornets Priser) og altsaa i en jevn Formue, i samme Vilkor,
Leyligheder og Omstændigheder en Tiid, som en anden. Endskiøndt derfore,
at den ved de høyere og lavere Kornpriser formeente fordeelagtige Virkning
ikke gandske negtes, saa kand den dog ikke tilstaaes, Staten til en fuld Er¬
statning for den Skade, som de og deres jevnlige Omvexling foraarsager.
Vel ere Menniskenes Sind selv meget foranderlige. Men det for er det
ikke sagt: at Menniskene, helst hele Selskaber eller Stænder, taaler, eller
