1184
Spørges der: Om en Kornkiøbende Stat kand sette og holde Kornvah¬
rene bestandig i samme og lige Priser i henseende til Penge. Da maa man
negte, samme giørligt at være, siden det er uvist, hvad Guld og Sølv, Pen¬
ge og Penge=Sedler der vil indgaae eller udgaael af Circulation og Omløb.
Og derefter er det, at Vahrenes Priis imod Penge, og Pengenes mod Vah¬
re retter og maae rette sig. Men dette er egentlig heller ikke Meeningen i det
fremsatte Problema; Thi om end samme skee kunde, saa var Staten dog ikke
tient dermed. Saa var Øyemerket, som er Statens Gavn, derved ikke op¬
naaet. Det gavnede Staten intet, at dens Kornbahre, egne og indbragte,
bestandig kunde haves for en vis omsat Penge=Taxt, naar en paafølgende For¬
mindskelse af de circulerende Penge gjorde det, at denne Kornkiøbende Stat
nu fik mindre i Penge for sine Vahre og Producter, dem den afhændiger, og
hvormed den egentlig skal betale det ankiøbte Korn. Ney! dette blev jo Sta¬
ten til Tab og Skade, da den i saa fald maatte give flere af sine Vahre,
mere af sit Arbeyde og Arbeydes Producter for en lige Andeel Kornvahre, end
ellers, end om Kornpriserne ikke vare ansatte til en vis og bestandig Penge¬
Taxt.
Ney! Spørsmaalet er egenlig dett Omen sornkøbende Stat kand
sette andre Vahre, almindelig talt, ved menneskelig Fliid frembragte, andet
Arbeyde og Arbeydsomheds Producter i en bestandig Jevnvegt mod Kornvahre
og Korn=Avlingens Arbeyde? Eller, hvad som er det samme: Om den kand
sette Kornvahre bestandig i samme og lige Priis og Forholdelse imod andre
Vahre og Arbeydes Producter? Og hertil svares saaledes: At, endskiønt
Priserne paa Vahre imod Vahre er i Grunden ikke andet, end en Ligning af
Arbeyde imod Arbeyde, naar Farlighed, Forskud, Konst, Klygtighed og des¬
lige Ting inddrages under Arbeyde (dog uden at negte, at adskillige andre Ting,
