186
Og vil vi herpaa end videre ansee: Om det vel er mueligt og giørligt,
foren Kornkiøbende Stat, at sette Korn=Priserne i en bestandig Jevnvegt imod
visse Vahre, imod sine Vahre og Arbeydes Prøducter, de Vahre, for hvil¬
ke den skal forskaffe sig det Korn, den fra Fremmede behøver: Da bliver
Vanskeligheden endnu større, thi foruden den omtalte Vanskelighed, at hol¬
de Korn=Vahre i bestandig Jevnvegt mod øvrige Vahre og Levnets=Midler,
indløber her endnu den Vanskelighed, at holde denne Stats=Producter, mod
hvilke Kornet skal tiltuskes, i Jevnvegt i samme bestandige Priis og Forhol¬
delse, med andre Vahre, end og naar Korn=Vahre undtages. Og, end¬
skiønt Korn=Vahre, som sagt, ere de allervanskeligste, i Prisen at holde i
Jevnvegt med andre, saa ere og bliver disse sidste dog alle, og hvert Slags
for sig, heel vanskelig at holde i Jevnvegt med de øvrige, det ene med det
andet, i hvilke tvende Slags Vahre man end vil holde og ligne tilsammen.
De mange og adskillige Aarsager og Tilfælde, som kand giøre dette, at ethvert
Slags Vahre, i hvilket man end tager under Betragtning, enten maa falde,
eller stige, i Prisen imod andre, ere saa bekiendte og idelig forekommende, at
samme vel ikke behøver her at nævnes og udføres.
J hvorledes vi derfore end tager Sagen, hvad enten vi spørger; Om
Korn=Priserne eller Korn=Vahre i Prisen kand settes i bestandig Jevnvegt
mod Penge, og en vis Penge=Summa. Mod øvrige Vahre og Levnets¬
Midler i Almindelighed, eller og mod visse Vahre, et eller andet Slags. Saa
maa vi i alle trende Henseende erklære det umueligt og ugiørligt, at sette Korn¬
Priserne i nogen fuldkommen, eller allene egentlig saa kaldet, Jevnvegt til
nogen Bestandighed.
Hvad som da overbliver for de Kornkiøbende Stater, den Stund de
enten maae, eller endnu finder best, blant de Kornkiøbende at forblive, som
