18.
giørligt og tienligt, til at sætte Korn=Priserne nogenlunde i en bestandig
Jevnvegt, til at hindre deres overordentlige Stigen i et Aar frem for andre,
og den derved foraarsagede Byrde i nogen Maade paa de øvrige Aaringer til
Jndbyggernes Lettelse at fordeele. Vil, saavidt jeg skiønner, allene, eller
dog fornemmelig, bestaae udi dette, det ældste og naturligste Middel: At den
Kornkiøbende Stat, ved oprettede Magaziner i de gode og frugtbare Aar, og
under lave Kornpriser, samler og bevarer den, efter enhver Stats Trang til
fremmet Korn, behørige Forraad og Overskud, (nemlig noget mere, end sit
sædvanlige aarlige Jndkiøb) til de Aar, da enten en mindre Vext, eller andre
ugunstige Omstændigheder, vilde sette dens Kornpriser for høye, dog saaledes: at
det gamle Korn aarlig i de gode Aar omtuskes med nyt, det gamle udselges, og nyt
igien til Bevaring indlegges. Dette Middel kand i nogen Maade være fornødent og
med Fordeel afbetienes af de Lande, som ved sædvanlig Vext og Afgrøde ikke har
over, eller stort over egen Fornødenhed, da nogen anseelig Misvext er dem befrygte¬
lig. Men for de Lande, som altid maa kiøbe, ja kiøbe en anseelig Andeel Korn, det de
skal have, ikke allene af andre Landes Overflod, men endog med deres Tilladel¬
se, den man i vore Tider giør sig alt mere og mere Betænkning i at give, tæn¬
ker jeg, at dette Middel kand ansees høynødvendigt, og til megen Fordeel
iverksettes.
Almindelig regner man, at Misvext indfalder hvert 5te Aar, og naar
nu tillegges de Aar, i hvilke paakomne Krig og Uroelighed endog uden Mis¬
vext, kunde foraarsage for høye Priser, da kand man i allermindste regne, at
hvert 4de Aar kunde saadan Forraad behøves. Giør man nu Regning paa
omtalte Foranstaltnings Bekostninger, for at see, om Nytten lønner Uma¬
gen, og overveyer Bekostningen. Da har man først at regne Renterne af
den til Magazin-Kornet foreskudte Capital (thi Forskuddet selv saavel til Korn¬
