78
medførte Bekostninger, saa vil dog Fordelen tydelig og kiendelig nok vise sig,
naar man allene regner efter Udgiften til Fremmede, og henseer til Landets
Balance i Handelen, enten den vinder eller taber ved den Foranstaltning; og
er det vel derefter, at man her egentlig og reftest regne bør.
Men jeg setter, at ingen Fordeel ved denne Foranstaltning, hverken efter
den ene eller anden Beregning, var at finde; saa maa man dog agte, at den
Bekostning, som de dyre Aars høye Korn=Priser foraarsager, hverken er det
eeneste eller største Onde, som denne Foranstaltning forebygger. Ney! et an¬
det og større Onde, som derved afvendes kunde, er dette: at mange Menni¬
sker og Familier i de dyre Aar udsettes af forrige Nærings=Drift, og i de Lan¬
de, som kiøber meget Korn, kand høye Korn=Priser ikke nær saa vel, som i
de Kornselgende, ophielpe andre Jndbyggere og Nærings=Arter; Ney! her
maa nødvendig de fleeste derved trykkes og tabe, og det til anseelig Skade for
Staten. Dette Onde, rettelig anslaaet, vil noksom vise denne Foranstalt¬
nings store Nytte og Fordeel; thi, var end Bekostningen under og uden For¬
anstaltningen den samme, saa trykker den dog ikke saa meget, eller udsetter saa
mange af Nærings=Drift, naar den, som denne Foranstaltning medfører,
lige fordeeles paa alle Aaringer, som naar fleere Aars Byrde (den Byrde som
paa flere Aar fordeles kunde) samlet og paa en Gang paalegges.
Og endnu staaer det største Onde tilbage, som ved denne Foranstaltning
lindres, om ikke slet afhielpes, kunde. Nemlig: den yderlige Mangel, Kum¬
mer og Hungers Nød, som den fattige Almue i de Kornkiøbende Lande i dyre
Tider, saa ofte har maattet friste. Dette Onde er af den Vigtighed, at
alt, hvad tienligt er til dets Afværgelse, vel maatte iverksettes, og enhver
Byrde, der, naar den til fleere Aaringer fordeeles, i nogen Maade er taalelig,
frivillig af hver en Medbørgere paatages.
