198
ler er i meget lav Priis, og følgelig taber Mod og Lyst til sit Arbeyde, naar
det ikke kand give ham Brødet.
§. 4.
Seer man nærmere ind i Bondens Huusholdning, naar de Levnets¬
Midler, hvoraf han skal tage sin Udgift, ere i meget lav Priis, skal vi finde,
at han ikke allene lider ondt for at faae Tieneste=Folk, efterdi han ikke er i
stand til at udstyre deres Løn i rede Penge, men ofte, for at faae dem, maae
nødes til at accordere dem visse Traver Korn paa Marken i Løn, paa det de
saaledes, i Forvisning om deres, kand tage sit Forlods ud; Og tienes Bonden
af Huusmanden, taber han ikke allene til hannem alt Lønne=Kornet paa Mar¬
ken fra sig selv, men og Foeret fra sit Fæe, og følgelig Giødsken fra sin Ager.
Huusmanden opmuntres ikke heller til Flitighed ved den lave Priis.
J saadan Tiid finder han best sin Regning ved at gaae i Dag-Leye, og, som
han derved kand være sikker for sin Løn, og paa 122 Dage tiene sig i Skiep¬
pe Korn, søger han nogle Dage igien sin egen Magelighed, saa Bonden der¬
oper ofte maa savne hans Hielp, naar han meest behøvede den.
§. 5.
Andre, som Bonden staaer i Handel med, spinder heller ikke Silke ved
Levnets=Midlers meget lave Priis: Herskabet maa tit derover tabe ikke allene
af hvad dem selv tilkommer hos Bonden, men vel og maa aabne for deres egen
Pung til at udrede Kongl. Skatter, og andre fornødne Udgifter for ham.
Riøbmanden vrager sterk, i lave Prisers Tiid, Bondens Korn; thi jo
lavere Prisen er, jo reenere og udvalt maa Kornet være, om Kiøbmanden
ellers skal giøre sig Haab om at tiene Fragten derpaa; han giver og det aller¬
ringeste derfor, han kand, eftersom Bonden paa den Tid ikke kand tage Vahre
