1.
i Betaling, men skal have rede Penge. Og naar saaledes Kiøbmandens Fortiene¬
ste hos Bonden er ringe, og Bondens hos Kiøbmanden, saa lider og Haand¬
verksmanden derunder fra begge Sider. Af dette meener jeg, det nogenlun¬
de sees, at det ikke tiener til Flittigheds Opmuntring i et Land, at Lev¬
nets=Midlerne ere i meget lav Priis.
§. 6.
Vi ttæder dernestil Spørsmaalets Iden Part; Om det kand tiene til
Flittigheds Opmuntring, at Levnets=Midler ere i en maadelig høy Priis?
En umaadelig høy Priis, viser Spørsmaalet, bør ikke nevnes, saa¬
som den foraarsages ved Misvext paa Kørnet, og ved Sygdomme og Død
paa Creaturet, som ere Lande=Plager, skadelige for alle, dem alle bør afbe¬
de hos Gud; men ved maadelig høy Priis oplives igien, saa vidt jeg kand
see, alle de, som før vare fortrykkede under den meget lave Priis.
§. 7.
Bonden, som vil sig selv vel, paar han see, at han atf si Sid kand
have Brødet for sig og sine, sparer ingen Møye, for at faae sin Jord saa
drevet og dyrket, at den kand frembære det kiere Korn. Ved Kornets og an¬
dre Levnets=Midler, som han har at afsætte, gode Priis seer han sig i stand
til at bestyre sine Udgifter og Folke=Løn i rede Penge, og altsaa har sin Be¬
holding af Korn og Foer for sig selv, til mere Tillæg af Creature og rigere Giød¬
ske for sin Ager. Bondens Rone, som før maatte selge Uld, Fier og des¬
lige smaa Ting, for og deraf at tage en Skilling til Udgiften, holder saa¬
dant inde, naar Udgiften kand tages af Kornet og det vigtigere Tillæg, og
ved disse smaa Ting, sættes hi
med sine Børn i Arbeyde til at karte, spinde
