210
og vinde til Klæder og Senge, ja vel og undertiden bringer det saa vidt, at
hun med hiemgjort Uld og Lin=Tøy, kand betale sine Tieneste=Folk paa deres
Løn, og saaledes holde en reed Skilling inde.
§. 8.
Huusmanden tages i saadan Tiid ikke med i Bondens Arbeyde, uden
høy Fornødenhed kræver det; ey heller løber han saa let fra ham med en Skiep¬
pe Korn som før, maa derfor see sig om andre Udveye til Brødet, med at
legge sig efter at hugge og tække Huus, at giøre Hiul, at væve, at snoe Tyd¬
der og Siimer, at binde Halm= og Vidde=Kurver &c. Boer han nær Stran¬
den, driver lettelig den maadelig høye Priis paa Landets Levnets=Midler ham
derud, for af Vandet at søge Hielp til Næring for sig og andre, saasom det
ikke i saadan Tiid gaaer ham an at ligge paa den lade Side.
§. 9.
Kiøbmanden vrager ikke i høy Priis, Bondens Korn synderlig, saa¬
som det da er begierlig, og han haaber god Gevinst deraf, og af Bonden,
som faaer det vel betalt, har han i saadan Tiid god Gevinst paa Sparrer,
Legter, Tør og salt Fisk, Hør, Hamp, Tran, Tiere, Kull, Jern &c. og
vel undertiden saa meget Jern, som han kand ringe sin Vogn med, for at
han mod ellers 1 Aars kand have med god Tilsyn 12 2 16 Aars Brug af
den, og saaledes spares fra aarlig Udgift til Hiulmanden og aarlig Tyverie i
Herskabets Skov, af de beste unge Træer til Ringen. Og saaledes synes mig,
at Bondens Velstand ved Levnets=Midlers maadelig høye Pris, er et Hoved¬
Middelsil at sæte Kiøbmandens Handel i Gang eiter soldte Bahre.
