210
§. 3. Skulde disse uskatteerlige Rigdomme skatteres i udenlands Negece,
da kunde de aldrig vurderes høyt nok, de bør ikke allene staae i Balance med,
men endog i henseende til deres reele Nytte, holde Overvægten imod det meste
som vi faaer fra Fremmede. For en usigelig Mængde af unødvendig, unyt¬
tig, ja til deels forfængelig Krims Krams, trækker andre Lande vore gode, vig¬
tige og ærlige Mynter, ja har dem næsten udtrækket, skulde de ogsaa trække
vore Levnets=Midler for en ringe Priis, hvad vilde der da blive af? Nu depen¬
derer jo vore Producters Priis i andre Lande, for en stor Deel, af vor eget
Lande=Kiøb, falder de i Prisen hos os, da enten faaer Fremmede dem for
Bagatelle, eller ogsaa nogle faae Handelsmænd nyde Gevinst og ikke Pu¬
blicum. Altsaa har vi hentet et Argumente fra den udenrigs Handel til at bie¬
falde maadelig høy Priis hos os selv. Dog! dette er ikke egentlig det som her
spørges om.
§. 4. Qvæstio er: hvilket opmuntrer meest til Flittighed &c. her skal ud¬
vælges af to Midler det beste, det kraftigste, og til Stræbsomhed mest driven¬
de Middel, enten maadelig høy eller meget lav Priis paa Levnets=Midler; her
maae da først demonstreres hvad man egentlig førstaaer ved disse to Slags Pri¬
ser, jeg tænker at maadelig høy Priis er, naar Landets Producter bliver godt
og billigen betalte efter deres Værdie, i Forhold enten med Metalernes og Myn¬
ternes nærværende Valeur, eller med Arbeide, eller med Vahre. Meget lav
Priis, er naar Levnets=Midierne i ald deres Overflødighed gaaer under oven¬
meldte Tings Værdie. Jeg vil stræbe at forklare dette tydeligere.
§. 5. Penge og myntede Metallers Værdie differerer i vore Tider fra de
gamle Tider i høyeste Grad; saa at en Skilling, for nogle hundrede Aar siden,
giældede lige med en Mark ja vel Rdlr. i vore Tider, hvilket mange historiske Be¬
viis kunde demonstrere. Altsaa kand det i vore Tider ikke kaldes høy, ja ikke
