211
engang maadelig høy Priis, som fordum kaldtes dyr Tiid. Et Exempel vil
jeg allene fremføre: i et Mannscript om Eiderstædt findes: Ao. 1492. ist eine
schwere theure Zeit im Lande gemesen, und zivar hat gekostet i Tonne Rocken
2 Mark s Lybsch Schilling, Veitzen 3 Mark, Gersten 1 Mark 10 Lybsch=Schil¬
ling. Jblant andre Reflexioner som den vakre Skribent Hr. J. F. Cadt¬
EEx giør herover, siger han, 2 Tomme pag. 426. Manchen durften die
Nahrungs=Sorgen nicht qmalen, menn eine solche Theurung in daf Land
treten solte. Vil man ellers vide Hamborger=Mynt=Sorters Forandring, fra
Aar 1227 til 1627., da sees det hos samme Autor Tom. 2. pag. 188. E. g. A0.
1227. hedder det, mvar die Munze so gut dafz 12 Pfenninge besser saren denn 1 Mk.
Silber. Nu kunde vel objecteres, at dette beviser allene Mynternes Forringelse i de¬
res intrinseqve valeur, men den Jndvending gielder dog ikke, thi Nummi avlent usu.
Naar man for 12 Penge eller= Skilling kunde kiøbe det som nu koster= Mk. (dan¬
ske) saa sees jo at det som fordum kaldtes dyr Kiøb er det ikke nu; og at Levnets¬
Midler maa billig stige i Proportion efter Pengenes Forhøyelse. Dog vi ville ikke
hente Argumenter fra saa gamle Tider. Lader os allene gaae lidet mere end et
halv Seculum tilbage, lader os, for Exempel tage Aaret 1692., da findes i
O. BaNos Samlinger 6 Stykke 335, at Capitels Taxten har været: Rug
10 Mark 12 Skilling, Byg 8 Mark a Skilling. Hvad om en Eiderstædter,
fra foranførte Aar havde oplevet den Priis? Da havde han med større Føye
raabt schwere Theurung. Men endda var Prisen den Tid ikkun maadelig,
ja ikke engang maadelig høy, thi i det samme Aar 1692 finder jeg at den be¬
kiendte MoLEsmoxxn skriver i hans Relation de PEtat de Dannemark, at der
var saa overflødig indavlet, at Kongen efter manges Ansøgning endelig tillod
Udførselen, og overlod Hollænderne mange 1000 Tønder Korn. Naar man
nu observerer at der var den Tiid Korn nok, og der desuden var langt meere
