1II
Vor raske Bonde=Kone faaer næppe Søvn i hendes Øyne, naar hun hører
at Smøret koster 8 Mark Lispundet, hun kierner om Natten, æder sit Mor¬
gen=Brød tør, for ikke at formindske Vægten, marcherer i Dagningen med sin
Krukke Smør, som en Grenadeer til Staden, skynder sig hiem igien, fordi hun
i Byen lovede en Kalv, en Gris, og nogle Kyllinger bort imod god Betaling,
hvoraf kommer denne Duelighed og Sparsomhed? af maadelig høy Priis.
§. 9 Jngen nægter vel dette ihenseende til Bonden, Landmanden, Pro¬
prietairen, og alle dem der frembringer Levnets=Midlerne. Deres Samtykke,
og den tydeligste Sandhed er paa min Side, det veed jeg. Men nu faaer jeg
en Sværm paa Halsen af dem som vel fortærer, men ikke frembringer Levnets¬
Midlerne. Jeg hører, dem allerede skrige og raabe at jeg raader til dyr Tiid.
Men, kiere Børn! tier lidet, jeg forsikrer helligen, at jegsaa andægtig og al¬
vorlig som nogen, synger Litaniets Ord: Fra Hunger og dyr Tid frie os HEr¬
re Gud. Her maae observeres hvad her handles om; om et Middel til Flit¬
tighed. Paa Bondens Side staaer det fast, at maadelig høy Priis opmun¬
trer ham til Flittighed formedelst Fordeel. Alle de andre, som ere uden for
denne Classe, maae drives til Arbeide ved et andet Motive, nemlig Fornøden¬
hed, og den kommer ligeledes gandske vist af maadelig høy Priis.
§. 10. Til at bevise min Satz, maae jeg først opholde mig endnu lidet
ved vore Landsbyer; der findes foruden de virkelige Bønder, et Slags Menni¬
sker som kaldes Huus=Mænd og Tieneste=Folk, de ere vel tildeels klædte som
Bønder, men ere dog af en anden Art, jeg veed ingen anden Classe at regne dem til,
end til de Libertiners Sect. De veed ingen Skatter, Landgilde, og Tyngder af
at sige, naar Føden er læt, udsuer de, hver paa sin Maade, den stakkels Bon¬
de, og som Vand=Bier udtømmer Biekuberne. Huus=Mænd og Jnderster
tager ikke Tieneste uden i Dage=Tal, og da vinder saadan en, i lette Tider,
