213
tiene om Sommeren, og da forlanger de, og virkelig faaer et heel Aars Løn,
man merker det tydeligst i Ribe, som Grændse=Staden imellem Jylland og
Slesvig, i det saa kaldede Folke=Marked om Foraaret, da nogle hundrede,
som heele Flokke Fæe, indstiller sig for at sælge deres Sommer=Sveed, efter at
de har udfoeret sig om Vinteren, og er det da almindelig, at en Karl begierer
fra Maji=Dag til Michaelis 20 4 24 Rdlr. det ringeste 16 Rdlr. og en Pige
10 2 12 Rdlr., det er Frugten af let Priis paa Levnets=Midler, jeg har vel
hørt, at der i det Slesvigske skulde være en Forordning; at saadanne løse Folk,
som kunde faaes, men ikke vil tage Tieneste, og sætter sig ned paa deres egen
Haand, skulde betale Verboths= oder Schutz-Gelder. Men om den virkelig existe¬
rer veed jeg ikke, langt mindre om den virkelig exeqveres; Gud veed det, saa me¬
get veed jeg, at i Fald det skeer, maatte Kongens Casse faae en temmelig
Summa ved saadan Anstalt, der i sig selv er retfærdig, thi saadanne Folk er paa
ingen anden Maade at drive til Arbeyde, end ved Trang og Fornødenhed. Naar
Gud derfor hænger Brød=Kurven lidet i Veyret, saa seer man disse lade Dyr
komme ud af Hulen at søge Brød, men aldrig saa snart falder Prisen, førend
de jo enten siger Tienesten op, eller fordrer høyere Løn.
§. 12. Jeg havde nær glemt vore daglige Exeqverer, de stærke og friske
omløbende Betlere, deres Tal er saa stor, at om det var mueligt at oprette
et Tugt=Huus i hver Herred, skulde der ikke fattes Arbeydere. Om nogen
havde Midler til Forskud, troer jeg nok, at m an torde binde sig til det Forslag,
som fordum en vis privat Person har gjort i Engelland, at om han maatte
have frie Disposition over alle Betlere, vilde han ikke allene selv ernære dem,
men og, om nogle Aar, skaffe Publico Fordeele af dem. Deres Grovhed og
Foragt imod Guds Gaver, Brød eller anden Føde, viser øyensynlig at det er
