215
§. 14. De Herrer Kiøbmænd kand heller ikke tale imod maadelig høy
Priis, med mindre de allene vil trække Landets Penge til sig. Lad os sætte
nogle Vilkaar! a) dersom de handler med Korn, feede Vahre, eller nogen Slags
Levnets=Middel, da maa jeg domme om dem, som om de forige i næste spho,
de maa jo ved Correspondence vide hvad det gielder der hvor de vil føre det hen,
og altsaa stræber de vel at bringe det til høyeste Nummer, thi Udlændinge bør
ikke nyde vore reele Vahre uden yderste Betaling. Disse Kiøbmænd er det
egentlig, der skulde bringe Levnels=Midler i maadelig høy Priis her hiemme.
h) Dersom de handle allene med andre Vahre, da kand de lettelig indhente det,
som de vilde kalde høy Priis paa Levnets=Midler, ved den Priis som de
sætter paa deres egne Vahre, det var jo høyst ubillig, om de forlanger at de¬
res, eller rettere fremmede Vahre, skulde stige, men Land=Mandens falde.
Nu ere jo alle Vahre i vore Tider stegne, og stiger aarligen i Kramboderne;
jeg vil alleneste nævne de mestfornødne og for Bonden umistelige: Hør, Hum¬
le, Jern, Tømmer, Tobak, Salt. Ja Salt, Himmel! hvilken dyr Tid
har det været paa Salt, i disse Slagter=Maaneder 7 2 8 Mark en Skieppe;
der vil vist indføres en nye Epocha i Bondens Tids=Regning, saa dette Aar
bliver kaldet Salt=Aaret. Naar nu Kiøbmændene ville have alle Ting vel
betalte, og for dem sender vore gode Penge bort, saa er der jo ingen anden
eontrepoid at sætte i Balaneen, end at Land=Manden maa ogsaa have sine
Vahre vel betalte. Det lidet Qvantum Korn og andre Vahre, som Kiøbman¬
deu tager af Bonden til sin Huusholdning, kand han gierne staae ved at be¬
tale maadelig høyt; thi desto friskere kiøber Bonden i Kramboden, og der ob¬
serveres nok pro Cenro ligesaa snildelig, som Kiøbmændene veed at sette paa deres
