224
igien sælges kand være i Behold, og den eene med den anden derved befordres
til Velstand. Men er een af Siderne tungest, staaer Jevn=Vægten strax
aaben for Modsigelse, og bliver altsaa umuelig.
3) Sættes den bestandige Pris for høy, er det vel nyttig for Landman¬
den, som derved trækker alle de andres Sveed og Arbeyde til sig, men desto
skadeligere for de øvrige Medlemmer i Sælskabet, som derved udelukkes fra
deres Vindskibeligheds Øyemeed, Velstand, og udelukkes de fra denne, luk¬
ker de ogsaa Staten ude fra Fordeelen, saa vel af deres Flittighed som Vel¬
stand, hvilket er den til Skade, og hvad som fortiener Navn heraf, er jo en
Stat forbunden til, paa alle muelige Maader at forekomme, modstaae og
forhindre.
4) Sættes den derimod alt for lav, giøres derved Landmandens Arbey¬
de alt for surt og kiedsommeligt, han bliver skilt ved Frugten af sin Vindskibe¬
lighed, forsagt og utaalmodig, ja anseer alle Ting med ligegyldige Øyne, og
taber Staten dennes flittige Arbeyde, taber den og derved sin beste Styrke,
og hvad kand vel være den mere til Skade end dette?
5) Finder nu min Herre det tienligt at tage denne Tids Korn=Priser
under Betragtning, som have været imellem de 2 sidste store Misvæxter i Dan¬
nemark fra 1740. til 1762. for deraf at udlede en Middel=Priis til en bestandig
Jevn=Vægt, og det endda kun i den Deel af Riget, hvor vi befinder os, da
forekommer det mig ikke umueligt, at jo saadan en kand gives, men da der
til dette Værk udfordres at vide alle i berørte Tiid indeholdte Korn=Priser i
alle Deele af Riget, og deraf igien at udfinde een Middel=Priis til Jevn=Vægt
for begge Riger, holder jeg ingen dygtig til dennes Udfindelse, uden den der
er Besiddere af en vis Kundskab om alle disse, og mangler ikke den fornødne
Tiid til deslige Overregninger. Men da Erfarenhed i denne Tiid har vist,
