22
nemark, som behøver at kiøbe meget Korn, Hvede Tønden 2 Rdlr.
Bælg=Korn Tønden 1 Rdlr. 4 Mark. Rug Tønden 1 Rdlr. 3 Mk.
Byg Tønden 1 Rdlr 2Mark og Havre Tønden 5 Mark.
Afhentede vore Brødre i Norge Kornet hos os selv, var Prisen den sam¬
me hos dem, men sendte vi dem det til i vore egne Skibe, kom her længere
og farligere Vey og en deraf følgende høyre Fragt i Betragtning. Dog synes
mig det var billigt, at Jevn=Vægten veyede lige jevnt overalt; thi det feiler
ikke, at vore Brødre i Norge, naar de fik vort Korn for den laveste Priis,
som var os muelig, jo igien overlod os deres Vahre for det beste Kiøb, de¬
kunde, og altsaa kunde Kiøbmanden tage det igien paa Vahrene, som han
meente at tabe paa Fragten, allerhelst han maatte have Norske Vahre
til sin Handling, om han aldrig førte Korn derhen, og da maatte han jo dog
regne Fragt baade frem og tilbage paa Vahrene selv, ligesom han endnu giør,
og altid har pleyet. Og seer min Herre da heraf, at Jevn=Vægten i Korn¬
Prisen blev den samme for begge Riger.
9) Her seer de da mine Tanker om Jevn=Vægtens Muelighed, og den¬
ne fordrer af mig, at jeg og maae være betænkt paa de Midler, som tiener
til dens Forsvar. Jeg forestiller mig alt mange Modsigelser, og giver mig
den Ære her at fremsætte nogle deraf: Det torde behage dem at sige:
1) Dersom alle Aar efterlod os ligesaa stor Afgrøde, og Frugtbarheden
i alle Rigets Dele, altid var lige stor, tilstaaer jeg gierne den foregiv¬
ne Muelighed i Jevn=Vægten, men da Erfarenhed siger det imod,
imodsiger jeg og Jevn=Vægten.
Dette har jeg intet imod, men det omstøder derfor ikke Jevn=Vægten;
thi lad være, vi ikke alle Aar kand glæde os ved lige Frugtbarhed, lad være,
vi i de frugtbareste Aar, ikke treffer saa frodig, en Afgrøde i det eene Land, som
