22
for sine i Residenee=Staden, af den alt for høye Korn=Priissaa haardt betrængte
Undersaatter, og af Lands=Faderlig Kierlighed Kornet deraf sælge næsten en
tredie Deel under den gangbare Priis, hvilken i Mangel af dette endnu hav¬
de blevet langt høyere. Disse Korn=Huse maatte med ald muelig Fliid bevæ¬
res og holdes i saadan Stand, at Orme, Krebs, Haarnakker og andet saa¬
dant Utøy ikke deri fik Leylighed til at opslaae sig nogen Boelig, hvilket let
kunde give Aarsag til hidsige Sygdomme iblandt Kiøberne, naar de maatte
stille deres Hunger paa det Brød, som af saadan Utøys Uhumskheder og Krop¬
pe vare opfyldt, og Kornet, som blev lagt derind, maatte med ald muelig
Forsigtighed undersøges, om det ikke var mukkent, eller med berørte Utøy be¬
fængt, hvilket strax gav sig tilkiende, naar man lod Lasten i Skibet skyde eller
øse brav om hinanden, førend den blev losset, og blev bestandig derhos for at
see til de 2 første Timer efter Skydningen. befandtes der da Utøy i, vilde
man snart see dem krybende oven paa Lasten, og Kornet derved at bevæge sig,
ligesom det var levende.
3) Om aldrig andet er Jevn=Vægtens Muelighed imod, saa vil Jord¬
drotter, Forvaltere og Ride=Fogder blive det, hvilke bestandig driver
Kornet op for Handelsmanden, saa han derved nødes til at byde over
den fastsatte Priis.
Hensigten af denne Jorddrotternes og Forvalternes Opførsel er altid at
holde Kornet i Priis, for derved altid at holde deres underhavende Bønder i
Velstand, og jeg meener, de derudi giør ret, saa længe Prisen ikke drives saa
høyt, at de andre Medlemmers Velstand i Sælskabet derunder maae lide,
men skrider den over disse Grændser, kand jeg ikke andet end beklage denne Op¬
førsel, som sætter den største Deel af de andre Stænder ligesom i en bestandig
Skiærs=Jld, og nøder Staten til en bestandig dyr Arbeyds=Løn, saa den ide
