230
fleste Ting, rent undersælges af andre. Og det geraader dog Bonden ligesaa
lidet til virkelig Fordeel som de andre Stænder, thi ved Kornets høyere og høyere
Priser hos Landmanden, befordres og Vahrenes høyere og høyere Priser i Kram¬
boden. Hvad Fordeel er det da for Bonden, at hans Udgifter voxer ligesaa
stærk paa den ene Side, som hans Jndtægter paa den anden? og hvordan
gaaer det den Fattige, som mange gange nødes til at sælge Kornet, for at faae
Penge deraf til sine Skatter, og siden, naar Prisen er steget meget høyere,
maa kiøbe baade sit Føde= og Sæde=Korn igien af Kiøbmanden og give ham
den samme Profit derpaa, som om han førde det ud? Men var en vis Priis
bestemt af Staten paa Kornet, hvorunder og over Kiøbmanden ikke maatte
byde Landmanden, var jo saadan Jorddrotternes og Forvalternes Omhygge¬
lighed forekommet; thi den fastsatte Priis var saaledes truffen, at den befor¬
drede ikke mindre Landmanden end de andre Lemmer af Staten til Velstand.
Desuden kunde ikke saadant Kiøb slaae saa vel an, thi man kunde ikke vente
at faae Kornet dyrere betalt end efter den fastsatte Jevnvægt, med mindre man
paa egen Vove og Bekostning torde gribe til at føre det udenlands. Og alt¬
saa seer min Herre selv, at denne Jndvending falder bort af sig selv.
10. For at faae en desto vissere Kundskab om Misvæxt paa et eller an¬
det Sted og om Afgrødens Tilstand i Almindelighed, var det tienligt at ind¬
hente tilforladelige Efterretninger derom alle Aar, strax ved Høstens Ende fra
vedkommende Amts=Betiente, da man af disses Sammenligning med dem fra
forrige Aar, altid kunde skiønne hvad Forskiellen var, og see om Forraads¬
Husene kunde række til eller ey, og saaledes blive mere og mere underrettede
om Jevn=Vægtens Bestandighed.
II. Skude nu min Herres dybe Eftertanke lede dem didhen hvor de
fandt foranførte og til bestandig Jevn=Vægt udvalgte Pris alt for lav, og
