29
med Landmandens nu værende Tilstand aldeles uovereenskommende, da har
jeg intet derimod, uden allene at udbede mig dette eene, at den først maatte
lede dem hen til Grunden (iden 6te) hvorpaa den er bygget. Jeg tilstaaer
selv at den ikke er muelig, førend vor Agerdyrkning kommer nærmere til Fuld¬
kommenhed, det er, ikke førend hver Mand faaer sin egen Jord for sig selv,
og kand dyrke, giøde, forbedre og behandle den, hvordan han vil, uden deri
at blive hindret af sine Grander: ikke førend Bonden lærer at faae Klever, og
ved dets fordeelagtige Avling, skaffe sin Jord mere Hvile og Giøde, sig selv mere
Græs og Høe, flere Stykker Fæe og endelig desmere Korn: ikke førend han
faaer sin Jord og Sæde=Korn renere: ikke førend han lærer at pløye Jorden
med mindre Heste, som æder mindre Karn, Høe og Straae op for ham, el¬
ler med Øxene allene, som koster ham intet Korn: ikke førend han høster dob¬
belt eller i det mindste en tredie Deel mere end nu og af den samme Jord. Og
til denne Fuldkommenhed behøves Tid. Den korteste, jeg tør sige, er til det
Aar 1780. Men skal jeg sige dem en vis Priis, som rimer sig med Land¬
mandens nærværende Tilstand, og til den nys bestemte Tiid, da bliver den af
saadant Jndhold.
Hiem=Priis.
Rug i Tønde 1 Rdlr. 3 Mark, Byg 1 Rdlr. 2 Mark, Ærter, Vik¬
ker og Linser I Rdlr. 4 Mark, Havre 4 Mark, Hvede2 Rdlr.
Priis til Jevn=Vægt.
Rug 1 Tønde I Rdlr. 5 Mark, Byg 1 Rdlr. 4 Mark, Ærter, Vik¬
ker og Linser 2 Rdir., Havre 1 Rdlr. Hvede 2 Rdlr. 2 Mark.
Ved denne mener jeg, at enhver efter nærværende Agerdyrkning, kand
trænge igiennem til Velstand: Landmanden ved en temmelig høy Priis paa
Kornet, og de øvrige ved een af een god Sparsommelighed geleidet Flittighed.
