23
21) Den første er Mangel paa Underviisning om Arbeyde. Vort sæd¬
vanlige gamle Arbeyde har vi Hænder nok til, saa længe det bliver ved det
gamle. Folket formerer sig, og Forældre beEeønre sig dog kun lidet om at lade
deres Børn oplære i andre, end de sædvanlige Haandgierninger og Haandterin¬
ger, eller formaaer at lære dem bedre, end de selv forstaaer. Nærings=Maa¬
de og Midler bliver altsaa staaende ved det gamle. Alle skal arbeyde, siden
de alle vil æde, men siden vi ikke har Arbeyde til alle, maae mange gaae ledige,
om de endog gierne vilde arbeyde. Nyttige Haandgierninger, som foruden
det andet Haandværk eller Nærings=Maade, man betiener sig af, skulde hiel¬
pe noget klækkeligt til med, veed vi endnu kun faae af, og om vi veed nogle, er
det kun maadelig bestilt dermed. Ee det da ikke beklageligt, at vi Aar ud og
Aar ind med saa ligegyldige Øyne opdrager vor Ungdom, og drager saa slet
Omsorg for deres Underviisning om, og Anviisning til det saa høyt fornødne
og aldrig for tidlig lærte Arbeyde: at vi saa slet seer til for Børnenes i sin Tiid
derpaa grundede Velfærd, som igien er Grunden til Fædernelandets: at vi
almindelig lader dem i Ledighed og Leeg bortdrive deres første 12 til 16 Aar,
førend de anføres til de sædvanlige Huus=Gierninger (jeg havde saa nær glemt
de i denne Tiid gaaer i Skole) da de dog eller de fleste af dem ere beqvemme
til mange langt før. Og hvorledes de endda lærer dem, bevidner den daglige
Erfarenhed, naar den ikke kand vise os, een iblant 100, der kand spinde en
Slesing=Lerrets Traad, naar den kand vise os hele Land=Strækninger af
Folk, hvoriblant ikke engang een veed ret at omgaaes med Uld, og behandle
den til Manufacturernes Tieneste, naar vi kand tælle nogle 100 Haand¬
verks=Mænd, hvoriblant ingen befinder sig, som ret kand aftegne et af de
Stykker Arbeyde, han daglig forfærdiger, og meget saadant af andre Slags.
See! skal vi da have vore Manufacturer og Fabrikkeri Gang, maae det skee
