21
søger Føden allene for Arbeyde, og kand dog neppe finde den, de ere ofte fær¬
dig at forsmægte af Hunger. Manufacturer og Fabrikker ere endnu ikke al¬
mindelige hos os, mange store og prægtige Bygninger opføres ikke, uden i de store
Steder, og store Skibe og Skibs=Værfter anlægges ikkun faae Stæder uden
der, og smaa Skibe kiøbe vi heller af andre, end bygge dem selv. Mudder¬
Pramme har ikke de smaa Stæder Evne til at bekoste sig eller holde bestandig
i Gang, endskiøndt de fleste af deres Havne ere tilstoppede af Sand, som
aarlig tager til. De fleste af vore Moser og tilgroede Søer ere endnu ikke ud¬
gravede. Saadant og andet deslige er det, der skal anvise Folket til det dem
manglende Arbeyde, og forekomme den ellers nødvendig følgende Ladhed. Og
da det er min Herre ligesaa stor Fornøyelse, som mig selv, at see disse og an¬
dre Anstalter, der anviser og opmuntrer Folket til Arbeyde, aarlig at tiltage,
saa er vor Frygt for Ladhed af en tilkommende lav Jevn=Vægt i Efter=Tiden
af ringe Betydenhed, hvorfor jeg slutter i Erindring af Poetens Ord: Aspi¬
ce, venturo lætentur ut omnia seclo.
23) Det 3 Slags af den undskyldelige Ladhed har sit Udspring af det
Slags Fortvivlelse, som indtager et efter Velstand ilende Gemyt, naar det
forhen, ved ald optænkelig Fliid og Arbeyde, har tragtet efter denne at erholde;
men igiennem de idelig modsatte Forhindringer aldrig har kundet indtrænge
dertil. Dette er saadant et Gemyt en bestandig Aarsag til den bestandige Af¬
skyetil Arbeyde, og bringer det omsider saa vidt, at Vel og Beestand, er det
altid ligegyldige Ting. Folk, som det er kommen saa vidt med, ere ald vor
Medynk værdige, og det paaligger dem, som Forsynet har lavet det bedre for,
ved jevnlige Opmuntringer og Forestillinger, at indprente dem bedre Tanker, og
opvække den i søvne liggende Begierlighed efter Velstand igien; men dette
