24
kand ikke skee, førend de Forhindringer, som er Aarsagen til Fortvivlelsen,
ryddes af Veyen. Reiser disse sig af en alt for ødsel, grum, fordrukken, lad,
eller i andre Maader liderlig Ægtefælle, da er det den rette Tiid for Justitien
at staae bi, og række den Uskyldige sin snare og hielpende Haand. Har de sit
udspring af et med Mængde af Børn velsignet, men af idelig Bekymring for
deres Ophold udtæret Ægteskab, hvortil 2 eller a Hænders Arbeyde kun lidet
skal forslaae, findes den fornødne Hielp i en meget lav, dog ey for lav Priis
paa Levnets=Midler, og denne grunder sig igien paa alle muelige Anvisninger
og Foretagender til Agerdyrkningens Forbedring. Og stræber vi saaledes i
disse og andre Tilfælde at borttage Aarsagerne til den fortvivlede Ladhed, seer
min Herre selv, at en lav Jevn=Vægt i Kornets Priis, mere maa forekomme
end befordre Ladhed.
24) Endelig kommer jeg til de fortredne Lade. Men overlader det til
min Herres egen Dom, om jeg giør dem Ret eller Uret. Ret synes mig jeg
giør dem, om jeg setter dem uden for ald Menniskelighed, ja om jeg endog
sætter dem uden for Dyrenes Sælskab, hvilke dog har saa megen Fornuft,
at de arbeyder, hver paa den dem, af det rige Forsyn, forundte og bestemte
Maade. Uret, om jeg regner dem hen til de Gamles Satpri, hvilke hverken
vare fuldkomne Dyr eller Mennisker, da dog disse ere Besiddere af en fuldkom¬
men menneskelig Skabning. De maae nu være, hvad de vil, saa ere de i en
Stat aldeles utaalelige. De ere Rov=Bier, der paa en listig Maade bortta¬
ger Honningen fra de Flitige, men paa anden Maade ikke bekymrer sig om
at samle nogen selv. De grunder deres Afskye til Arbeyde paa de andres Kiær¬
lighed, og deres milde Gaver er det, som maae underholde disse Jordens unyt¬
tige Byrder i deres forstokkede og ryggesløse Liv. Men man betage dem kun
