24
denne upaalidelige Grund, saa skal strax deres falske Bygning være kast over
Ende, man lade af at give dem Almisser, saa skal de vel nødes til at ernære
sig selv. Men saa længe det ikke feyler os paa utidig Barmhiertige, saa længe
skal det ikke heller feyle os paa tidig Lade; best derfor, at Staten allevegne,
hvor de lader sig finde, tager dem op, og bringer dem hen til saadanne Stæ¬
der, hvor de under bestandig Forvaring og skarp Tugt, nødes til at giøre det,
som før var dem saa meget imod. Skeer dette, er baade min Herres og min
Frygt, at deres Tal ved en lav Jevn=Vægt i Kornets Priis, mere end sæd¬
vanlig vil forøges, os begge betagen.
25) Til Slutning maae jeg og melde et par Ord om de honette Lade:
Herved forstaaer jeg alle de Personer i en Stat, som i henseende til deres Ar¬
beide ere den til en bestandig Byrde, da dette altid er at leve, paa Statens
Bekostning, men i henseende til Staten selv og dens Velgaaende, en høy for¬
nøden ja u=undværlig Byrde, saasom alle Slags Betientere i dens Embeder og
de, som den altid maa have i Beredskab, at fylde de nye opkomne, eller de le¬
dige med igien; Rentenerere, og flere, hertil henfører jeg og Musikantere og Co¬
moedie=Spillere, Danse= og Fægte=Mestere, Linie=Dansere, Savojarder,
Gøglere, og s. f. item de sande Fattige og Almisse=Lemmer. Saa længe Tal¬
let paa disse ikke voxer høyere, end Statens Velfærd, Ære og Anseelse befa¬
ler, saa længe har vi intet at frygte for fra den Kant, og min Herre maae jo
selv tilstaae, at naar Levnets=Midlerne ere i en meget lav Priis, og Korn¬
Prisen i en lav og bestandig Jevn=Vægt, kommer de fleste af dem til at leve
bedre, og Staten underholder dem med mindre Bekøstning.
26) Hvad min Herres anden Jndvending betræffer, da anseerjeg den af
større Vigtighed, siden den alt har vundet sig et fuldkomment Medhold fra de
ældste Tider, naar de allerede kunde med Vished sige:
