246
LuLuriant animi rehus plerumqve secundis.
Og de Stater, hvis Herredomme har strakt sig over den gandske da be¬
kiendte Verden, og efterladt os intet mere end deres Historier og Spor af, at
de har været til, overbeviser os om, at de har sagt sandt. Overdaadigheden
har fuldkommen beviist, at den iblant alle deres Fiender, var den uforsonligste.
Jo mere den fik, jo mere ville den have, og disse Egenskaber ere saa uadskillige
fra den, at den ikke uden dem kand være til. Den tragter efter alt, forhver¬
ver sig alt, giør Ende paa aldt. Vi har ikke heller nys begyndt at=klage den
an hos os. Vi har alt i mange Aar seet den an med skeele Øyen. Uden¬
lands=Reiser, fremmet Smag og fremmede Moder har dog ligefuldt hiulpet
til dens Befordring, og ledt den saa vidt frem, at vi vel neppe skal faae den
reent uddrevet igien. Men denne Fiende holder os jo altid, ligesom den og
hidindtil har gjort, i Gevæhr, enten Prisen paa vort Kørn og Levnets=Mid¬
ler er høy eller lav, hvorfor vil vi da frygte os mere for den nu, da det
tegner til en lav Priis, og det er denne Tyran, der altid driver Prisen i Væ¬
ret for den Vindskibelige og Tarvelige, den Ædruelige og den Nøysomme,
som just giør Staten den meste Tieneste og Fordeel. Handlede vi da ikke alt
for haart med disse, om vi lod dem ens Skjebne med den Overdaadige? aller¬
helst da Staten har Raad og Leylighed nok til at stække Vingerne paa ham selv.
Lad Staten kun belegge den med Skat, og trække Fordeel af den paa alle de
Maader den kand, saa skal vi ligesaa lidet have Aarsag til at frygte os for den,
som jeg for at kaldes
Ain Hert.
oprigtige Ven og Liener
Ualtes¬
AURHMONTANUS.
4AAAAAAA
