§. 1.
E¬
ftersom Tiden ikke er andet end et vist Maal, hvorved man afmaalet
hvor længe enhver Ting varer og vedligeholdes udi sit Væsen og
jeskaffenhed, eller hvor langt Oprindelsen af en Ting, er fra en
anden Tings Oprindelse; saa bør man i dette Tilfælde søge de be¬
qvemmeste og rigtigste Maader, som tiener til Tidens Afmaaling og Jnddee¬
ling, ved hvilke man kand erfare og bestemme enhver Tings sande Sted (enten
den er skeet eller skal skee) iblant alle andre Ting i Verden, som følger paa
hinanden.
§. 2. Naar man vil udmaale en Ting, maae man først forskaffe sig en
Maale=Stok, hvormed Maaling kand forrettes, thi uden Maale=Stok kand
ingen Maaling skee: denne Maale=Stok maae nu alletider være af samme Art
og Beskaffenhed, som den Ting man vil maale, saasom det eene maa indbil¬
des at være en Deel af det andet. Altsaa maa Tidens Maale=Stok være Tiid:
det er, en Tiid maae udmaales med en anden, ligesom vi udi Geometrien bru¬
ger en Linie til at udmaale en anden Linie, en Plan til at udmaale en anden
Plan; og et Corpus til at udmaale et andet Corpus.
