251
Luft, og udi Kulden kortere, og altsaa maae denne Uliighed af Perpendiklens Leng¬
de nødvendig forvolde, at Uhret undertiden gaaer for langsomt (nemlig udi He¬
den) og undertiden for hastigt (nemlig udi Kulden). J henseende til Soel¬
Skiverne, da finder vi at disse Maschiner ligeledes ere foranderlige Maale¬
Stokke, og det af adskillige Aarsager; deels formedelst den ulige Hastighed,
af Jordens Bevægelse udi sin Bane omkring Solen; deels fordi Jordens Axel
giør en skiev Vinkel med Ecliptica; og deels af den ulige Refraction udi So¬
lens ulige Høyder over Horizonten. Omendskiønt Jorden haver en jevn og pa¬
rallel Bevægelse omkring sin Axel, saa maae dog Skyggen af Soel=Skivens
Viser bevæge sig noget hastigere en Dag end en anden, saasom Jorden løber
fort udi sin Bane udi samme Tiid, som den omvelter sig, og Løbet udi Ba¬
nen er ikke alletider lige hastigt; fremdeles fordi Jordens Axel giør en skiev Vin¬
kel med Eelipticg, kand der ikke udi en og den samme Tiid, gaae lige mange Gra¬
der af Æqvator og Ecliptica igiennem Meridianen, efter Grund=Reglerne udi
den sphæriske Trigonometrie, og altsaa maae denne Ulighed og forvolde nogen
Ulighed udi Hastigheden af Skyggens Bevægelse paa Soel=Skiven, saa den
maae bevæge sig en Dag noget hastigere end en anden. Videre i Henseende til
Refractionen, da maae samme foraarsage nogen Ulighed udi Timernes Leng¬
de, baade fra Morgenen til Middagen, og fra Middagen til Aftenen; thi da
Refractionen bestandig aftager fra Horizonten til Zenith, maa Solens Re¬
fraction alt meere og meere aftage hver Time fra Morgen til Middag, saasom
Solen udi samme Tiid kommer hver Time alt høyere og høyere over Hori¬
zønten, og fra Middag til Aften, hver Time alt mere og mere tiltage, saasom
Solen udi denne Tid hver Time kommer Horizonten alt nærmere og nærmere:
Da nu Solens synlige Dage=Baner ikke ere parallele med Horizonten, men
giøre bestandig skieve Vinkler med samme (undtagen lige under Æqvator, hvor
