23
Aarsager, som driver os til at give Soel=Skiverne Æren. Eftersom Plane¬
terne udi Himmelen haver en jevn og parallel Bevægelse omkring deres Axler,
er det billigt at Jndbyggerne paa en Planete holder deres Jord=Kugle for at
være et almindeligt Verdens Uhr, og den lyse Kugle (deres Soel), som en
Viiser til samme Uhr: altsaa bør vi Jndbyggere her paa Jorden holde vores
Planete, som vi boer og bygger paa, for et almindeligt Uhrverk, der forme¬
delst dens Bevægelse omkring sin Axel afmaaler og inddeeler os Tiden. Ef¬
ter nu Skyggen er Lysets Mangel, som et Corpus maa lide, naar der imellem
samme og det lysende, staaer et andet, som ikke lader sig giennemskinne; og
Lyset udkaster sine Straaler paa alle Kanter bestandig efter rette Linier: saa
følger, at de trende Stykker, nemlig det lysende Corpus, det morke Corpus,
som ikke lader sig giennemskinne, og Skyggen, som foraarsages formedelst det
mørke, maa alletider være udi en lige Linie med hinanden. Dersom altsaa
Jordens Æqvator stod gandske frie, og samme Cirkel var inddeelet udi et vist
Antal lige store Deele, og Jordens Axel var en virkelig Stang, som gik per¬
pendicular igiennem Æqvators Middelpunkt, maatte Skyggen af Jordens
Axel gaae igiennem alle Deelene udi Æqvator, ved enhver Omveltning af Jor¬
den, og paa saadan Maade udmaale, inddeele, og tilkiendegive Tiden. Da
nu Jordens halve Diameter er ikkuns gandske liden mod Jordens Distance
fra Solen, nemlig som 1 imod 22000, efter Cassini Regning, naar Jorden
er udi sin mellemste Distance; saa kand det ikke give nogen kiendelig Forskiel,
enten den perpendiculare Stang gaar igiennem Middelpunkten af Jordens
Æqvator, eller igiennem en Punkt, som er udi Omkredsen: kand dette nu ikke
give nogen merkelig Feyl, saa følger, at dersom man ved Jordens Omsvøb,
paa en flad Plan beskriver en Cirkel, deeler samme udi et vist Antal lige store
Deele, stikker en tynd rund Stang, som er gandske lige, perpendicular igien¬
