154
nem Cirklens Middelpunkt, og setter den flade Plan parallel med Æqvator,
maae Skyggen af den perpendiculare Stang, formedelst Jordens Omdreyning,
ligesaa rigtig give Tiden tilkiende paa Cirklens Deele, som det virkelig var
Skyggen af Jordens Axel der faldt paa Æqvator.
§. 6. Man haver derfore i Henseende til Tidens Udmaaling og Jnddee¬
ling, udaf geometriske og astronomiske Grunde, udsundet adskillige Slags Jn¬
strumenter, som kaldes Soel=Maane= og Stierne=Visere, ved hvilke Tiden
saavel om Natten, som om Dagen kunde gives tilkiende; nemlig om Dagen
formedelst Solens og om Natten ved Maanens og Stiernernes Skin, iblant
samme ere Soel=Viserne de fornemmeste, hvilke om Dagen naar Solen skin¬
ner, enten formedelst Skyggen af en tynd rund Stift, eller ved Solens Straa¬
ler, som falder igiennem et lidet Hul, afmaaler os Tiden paa en Plan, som
til den Ende bliver inddeelet ved adskillige Punkter og Linier.
§. 7. Den Videnskab at forfærdige Soel=Skiver, som bliver kaldet
Gnomonik, er altider af alle berømte Mathematici holdt for at være een af de
fornemste iblant de mathematiske Videnskaber, thi man haver ikke vildet lade
sig nøye med dette, at en Soel=Skive allene kunde vise vore almindelige Ti¬
mer, men man haver og ved stor Skarpsindighed bragt det saa vidt, at Skyg¬
gens yderste Spidse, som kommer af en eneste Stift, kand foruden at vise de
almindelige Timer, tillige give os mange curieuse Ting tilkiende: saasom de
Babylonske og Jtalienske Timer; Solens Jndtrædelse udi Himmel=Tegnene;
Dagens Lengde; Solens Op= og Nedgang; Solens Høyde over Horizon¬
ten; Solens Afstand fra Middags=Cirklen; Solens Sted udi de himmelske
Huuse, og andet mere.
§. 8. Soel=Skiverne kand i Almindelighed deeles udi bevægelige og
ubevægelige; udi rigulare og irrigulare; udi universale og particulare, udi slad¬
