258
en Perpendicular=Linie b e, som støder til den tolvte Time=Linie udi Punktene:
fremdeles drages igiennem Punkten e en ret Linie ep parallel med den siette Ti¬
me=Linie 2 VI. hvilken rette Linie e p bliver kaldet den æqvinoctiale Linie, eg
giøres ligesaa stoer, som e b, og paa erd til Punkten a beskrives Qvadraten,
egd; derefter deeler man Cirkel=Buen e g udi 6 lige store Deele naar Soel¬
Skiven skal allene vise heele Timer, og udi 12 lige store Deele, naar den skal
vise baade hele og halve Timer, og til enhver i sær af Deelings=Punkterne
drages en Radie fra Punkten d; endelig uddrages alle disse Radier indtil de stø¬
der imod den æqvinoctiale Linie e p, hvilke Punkter her ere betegnede med
i, E, e, I, m, n; o, og p, saa drages fra Soel=Skivens Centrum a igiennem de
bemeldte Punkter udi Æqvinoctial=Linien e p, Time=Linier a iI, a KII, a e III.
&c. indtil a p. Paa samme Maade, som her alle Eftermiddags Time=Linierne
fra 12 om Middagen indtil 6 om Aftenen ere fundne, findes og alle Formid¬
dags Time=Linierne fra 6 om Morgenen indtil 12 om Middagen. Viseren
a hf kand man lade være en flad Plan, der saaledes fastsettes udi den tolvte
Time=Linie a XII, at den for det første staaer perpendicular paa Soel=Ski¬
ven for det andet, med Spidsen a falder lige udi Soel=Skivens Centrum;
og for det tredie, med den øverste Linie ba gjør en Vinkel baf med den tolvte
Time=Linie a XII, som haver lige Størrelse med Æqvators Høyde, paa det at
Viserens øverste Linie a b kand falde parallel med Jordens Axel, naar Soel¬
Skiven settes paa sit behørige Sted.
§. 13. Jeg vil nu tale lidet om Feylen og den Falskhed, som kand ind¬
snige sig ved denne anførte Methode; og da finder jeg fornemmelig tvende Aar¬
sager, hvorved Feylen kand begaaes: Deels i henseende til Jnddeelingen udi
Cirkel=Buen eg; og deels i henseende til de skakke Vinkler, som de sidste ud¬
dragne Radier giøre med den æqvinoetigle Linie. J henseende til Jnddeelin¬
