255
gen udi Cirkel=Buen eg, da er det en afgjort Sag, at naar saa liden en
Qvadrant ( der saavel, som alle andre Qvadranter indbefatter 90 Grader)
skal enten inddeeles udi 6 eller 12 lige store Deele, der da lettelig kand begaaes
en Feyl paa I til 2 Grader udi Jnddeelingen, uden at samme kand merkes;
men at samme Feyl kand forvolde en stor Forfalskning paa den æqvinoctiale Li¬
nie ep. vil jeg her vise: eftersom den hele Qvadrant e g indbefatter 9o, maa
Vinklen pag, som indtager den tolvte Deel af Qvadranten, indeholde 7 og
3o, og den øvrige Vukel pde 8s og 3o giver man nu Raden de tgøød.
lige store Deele bekommer ep der er en Tangent til 82 og 30, 759575 af
samme Deele, som Siuns=Tavlerne udviser. Jeg vil sette at der ped Qvad¬
rantens Inddeeling i henseende til Vinklen pde, er allene begaaet en Feyl paa
7 Grad, saa at Vinklen pde indbefatter 83 og 30, saa kand dette dog giøre
en Forfalskning paa den æqvinoctiale Linie ep, som er større end Radien de;
41.
thi da Tangenten til 8g og 3oindehølder s77689, og Tangenten til z2 og 3o,
759575i Deele, er Forskiellen imellem disse tvende Tangenier 1 181 14 Deele,
og følgelig er denne Forskiel større end Radien de, saasom samme indbefatter
ikkun 100000 Deele. Den største Deel af denne Feyl, som i dette Tilfælde
nu kand indsnige sig, haver adskillige berømte Mathematici søgt at borttage
paa følgende Maade, i steden for den liden Qvadrant e gd, som er beskreven
til Punkten d, udi Distaneen de, beskriver de til Punkten g en stoer Qvadrant,
som for Exempel udi Distancen da, eller og udi en større Distance saavidt som
Rummet vil tillade, og derefter inddeeler denne Qvadrant paa samme Maade,
som her er skeet ved den liden Qbadrant e g d. Denne Maade maae jeg rose og
berømme ti jeg finder ved samme, at Feylen maa aftage i samme Propr.
