26
Deele, saa og giøre rette Vinkler med hinanden, og den uddragne Linie ef
ligeledes deele den spidse Skiærings=Vinkel Afb udi tvende lige store Deele;
fremdeles fordi Id er parallel med Ef, ere Vexel=Vinklerne hld og E II lige
store med hinanden, og da de tvende Vinkler Jdh og fIK ligeledes ere af en og
den samme Størrelse, fordi enhver i sær er en ret Vinkel, skal og den øvrige
Vinkel 1 E f udi Trianglen EfI, være lige saa stoer, som den øvrige Vinkel
dhI udi Trianglen HId; altsaa ere de tvende Triangler hId og Ef! lige skik¬
kede med hinanden, og Siderne, som giøre lige store Vinkler, proportionale,
saa at Id forholde sig til dh, som fltil IE: da nu e f er dobbelt saa stor, som
FI, og i I dobbelt saa stor, som Ik, haver den større Tverlinie ef samme For¬
hold til den mindre Tverlinie i Le, som den halve større, nemlig kl, til den halve
mindre, nemlig Ik; og da det nu nylig blev beviist af f. forholder sig til 1k,
som Ia til d H, haver Jd samme Forhold til dh, som ef til iE. Efterdi nu
a h bliver en Tangent til den halve spidse Skiærings=Vinkel, naar Ja giøres
til en Radie; og den mindste Tverlinie i k ikke bliver noget merkelig større end
Bredden paa en af Rectanglerne, saasom de spidse Skiærings=Vinkler Rect¬
anglerne giøre med hinanden, ere forud antagne af en gandske liden Størrel¬
se, og Forskiellen imellem Vinklen d IE og en ret Vinkel, er ikkun halv saa
stor, som en af de bemeldte spidse Skiærings=Vinkler: saa følger at det her er
bleven klarlig beviist, at Lengden af tvende beskrevne rette Liniers fælles Skiæ¬
rings=Sted, haver omtrent samme Forhold til Bredden paa een af samme Li¬
nier ( naar enhver i sær af de spidse Skiærings=Vinkler er gandske liden), som Ra¬
dien udien Cirkel, til den halve spidse Skiærings Vinkels Tangent eller Røre¬
Linie. Efter denne beviste Lære=Regel maae nu følge, at den udi Qvadran¬
ten deg (Fig. I.) sidst uddragne Radie ap maa skiule en Lengde udi den æqvi¬
noctiale Linie ep, der er noget mere end 1f gange saa stor, som Bredden paa
§. 2. 12
