264
en af disse Linier, thi da den spidse Skiærings=Vinkel d pe indeholder
7 og 30, kand halvdelen af denne Vinkel ikkun indbefatte 3 og 45, hvortil
hører en Tangent af 6554 Deele, naar Cirklens Radie gives 1000oo, og
100000 overgaaer 65 54 noget mere end 15 gange. Altsag følger, at om¬
endskiøndt Linierne drages gandske fine og subtile, maae det dog blive en kien¬
delig Længde der overgaaer deres Bredde 15 Gange; og altsaa kand den skiul¬
te Plads lettelig forvolde en Forfalskning udi den æqvinoctiale Linie, saasom
den rette og egentlige Skiærings=Punkt, der bliver den Punkt, som deler Leng¬
den af den bedekte Plads udi tvende lige store Deele, er vanskelig at finde. Om¬
endskiønt den tilforn meldte store Qvadrant der bliver beskreven til Punkten d.
efter foregaaende Undersøgning borttager en stor Deel af den Forfalskning, som
Feylen der begaaes ved Jnddeelingen udi den liden Qvadrant deg, kand for¬
volde, saa kand den dog ikke udrette noget udi det sidst anførte Tilfælde, nem¬
lig i henseende til de skakke Liniers fælles Skiærings=Plads, saasom Vinklerne
beholder en uforanderlig Størrelse, enten Qvadranten er stor eller liden: der¬
fore haver man vildet borttage Forfalskningen, der i begge Tiifælde kand be¬
gaaes, saavel formedelst Jnddeelingen udi den liden Qvadrant, som ved de
skakke Liniers Skiærings=Sted, ved en geometrisk Maale=Stok, hvis Bredde
bekommer lige Størrelse med Radien de udi den liden Qvadrant, og bliver
enten inddeelet udi 100de eller 1000de Deele; og Lengden af samme Maale¬
Stok maae i det mindste være saa stor, som den æqvinoctiale Linie ep man
opsøger da udi Siuns=Tavlerne, Størrelsen af enhver Tangent der svarer til
den behørige Time=Vinkel; og dernest med en Passer tager Størelsen af disse
Tangenter paa Maale=Stokken, og afsetter samme fra Punkten e udi den æqvi¬
noctiale Linie ep, som da giver ds de begierte Punkter i, E, e, I, m, n, o, og
). Denne mechaniske Methode er vel temmelig vis, naar Maale=Stokken et
