266
kel=Bue, og Spidsen af den ene Vinkel ligger udi Cirklens Mid¬
delpunkt, men Spidsen af den anden, udi Cirklens Omkreds, da
er den Vinkel, som haver sin Spidse udi Middelpunkten, dobbelt
saa stor, som den anden Vinkel, hvis Spidse ligger udi Omkredsen,
og af Euclides er fremsat udi hans 3die Bogs 2ovende Proposition, mig An¬
ledning til følgende Methode. Efter at de tvende rette Linier a VI. og a XII.
ere dragne under rette Vinkler, som giver den siette og tolvte Time=Linie, og
Trianglen ab e er beskreven med sine behørige Vinkler, til med den æqvinoctia¬
le Linie ep dragen, som alt er lærdt udi §. 12., beskrives til Punkten e udi
Distancen eb, Cirklen bdef, og Qvadranten ef deeles udi tre lige store Dee¬
le ved Punkterne g og h, hvilket gandske let og accurat forrettes, naar man la¬
der Passeren beholde den samme Aabning, hvormed Cirklen bdef er beskreven,
og udi Qvadranten ef, fra Punkten e afstikker Punkten g, saa og fra Punk¬
ten f, med samme Aabning, afstikker Punkten h; dernest drages de tvende Linier
gd og hd, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punkterne i og E. Frem¬
deles beskrives til Punkten i, udi Distancen id, Cirkel=Buen drI, som skiæ¬
rer den æqvinoctiale Linie udi Punkten I; til Punkten k, udi Distancen Ed,
Cirkel=Buen dsm, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punktenm; til
Punkten e, udi Distancen e d, Cirkel=Buen dEn, som skiærer den æqvinoe¬
tiale Linie, udi Punktenn; til Punktenm, udi Distancen md, Cirkel=Buen
duo, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punkten o; og til Punkten o, udi
Distancen od, Cirkel=Buen dvp, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punk¬
ten P. Endelig drages fra Soel=Skivens Centrum a, igiennem enhver i sær af
disse fundne Punkter i, E, e, &c. indtil p, udi den æqvinoctiale Linie, de rette
Linier aI I. aXII, ae III, &c. indtil ap, som da gandske accurat bliver alle de
xette og sande saavel halve, som hele Eftermidags Time=Linier udi den be¬
