268
paa disse Vinklers omtalte Størrelser. Eftersom de tvende Vinkler feg, og
kag staae paa en fællis Cirkel=Bue fg, udi Cirklen fbde, og Vinklen feg;
haver sin Spidse udi Middelpunkten e, men Vinklen fag, sin Spidse udi Om¬
kredsen; saa følger efter den udi §. 14. anførte Lære=Regel, at Vinklen feg¬
er dobbelt saa stor, som Vinklen fag: da nu Vinklen feg indtager ; eller
F af Qvadranten ke, efter Operationen, maae Vinklen tag, eller edi, ind¬
befatte = af en Qvadrant. Paa samme Maade, som det nu her er bleven
beviist, at Vinklen ed i indtager ; af Qvadranten eqd, kand det og bevises,
at Vinklen ed k, indbefatter E, og Vinklen ede, L. af samme Qvadrant.
Fremdeles fordi Vinklen e d i, indbefatter 13 af en Qvadrant, som nu nylig
blev beviist, maa Vinklen cid eller a ai a indeholde 18 af en Qvadrant, saasom
de tvende Vinkler edi og eid tilsammen tagne udgiøre en ret Vinkel, efter geo¬
metriens Lære=Regler, men da Vinklen aa i d staaer paa samme Bue aad,
som Vinklen aald, udi den halve Cirkel a dI, kand Vinklen aal d (efter den
anførte Lære=Regel) ikkun være halv saa stor, som Vinklen aaid: da nu
Vinklen aaid indbefatter I8 af en Qvadrant, maa Vinklen aal d indtage 73;
og følgelig denne Vinkels Complement til 90, nemlig Vinklen e dl, S af en
Qvadrant. Videre fordi Vinklen e d k indeholder g af en ret Vinkel, efter
foregaaende Beviis, indbefatter denne Vinkels Complement, nemlig Vink¬
len cEd eller BbEd, E; og da denne Vinkel der haver sin Spidse udi Mid¬
delpunkten k af den halve Cirkel Dbdm, staaer paa samme Bue bba, som
Vinklen bbmd der udi den bemeldte halve Cirkel haver sin Spidse udi Om¬
kredsen, kand Vinklen bbmd ikkun være halv saa stoer, som Vinklen BBEd:
efterdi nu Vinklen bBEd indtager Z af en ret Vinkel, kand Vinklen bbmd
ikkun indeholde zz; og altsaa indtager denne Vinkels Complement, nemlig
Vinklen edmik af en Qvadrant. Ligesom det nu her er bleden bevist, at
