274
Solens Jndtrædelse udi Himmel=Tegnene, og Dagens Lengde tilkiende, thi da
de Babylonske og Jtalienske Time=Linier ere rette Linier, som saaledes bliver
dragne, at de just falder lige udi Skiærings=Punkterne, som vore Time=Linier,
og de hyperbolske Buer der viser Dagens Lengde, giøre med hinanden; saa føl¬
ger, at falske almindelige Time=Linier udi en Soel=Skive, ey allene kand for¬
volde falske Buer, som enten ere indrettede til at vise Solens Jndtrædelse udi
Himmel=Tegnene, eller til at viise Dagens Længde, men og tillige falske Ba¬
bylonske og Jtalienske Timer: da nu disse fire Hoved=Poster udi Soel=Skiver¬
ne, nemlig de almindelige Timer, de krumme Buer, som tilkiendegiver Da¬
gens Længde, de Babylonske Timer, og de Jtalienske Timer, staaer udi
saadan Forbindelse med hinanden, at den Forfalskning, som ved den første
Post haver indsneget sig, kand være mægtig i at strække sig til de trende øvrige;
saa maa heraf uden Modsigelse flyde denne Følge, at naar Forfalskningen i det
første Tilfælde bliver borttaget, kand den ikke strække sig til de trende øvrige; og
altsaa bliver min Methode og til Nytte i henseende til de Babylonske og Jtalienske
Timer.
§. 21. Om nu den bemeldte geometriske Methode til Soel=Skivers For¬
ferdigelse, som jeg i denne liden Tractat haver afhandlet, og hvis Nytte er ble¬
ven beviist at have Sted udi de vigtigste Parter af Gnomoniken, er tilforn bekient¬
gjort og brugt af nogen Autor udi gnomoniske Skrifter (hvilket jeg neppe troer)
da er dette mig gandske ubekiendt: imidlertid da jeg stedse stræber efter at tiene
mine Landsmænd med min Kundskab udi Mathematiqven, lader jeg samme Me¬
thode komme for Lyset, at dens Brug og Nytte kand blive almindelig; thi for¬
nuftige og skiønsomme, som haver den rette Jndsigt, kand ey andet end biefalde
hvad jeg her haver talet, baade i henseende til den Forfalskning der kand indsnige
sig ved den almindelige Maade, og i henseende til Nytten, som min udfundne
Methode fører med sig.
Anmerkning.
J en Deel af de foregaaende Bind, haver Monsr. DIDRicH FusrEx aflagt adskillige Prøver
paa et rart Ingenium, henvendt foruemmeligen til mathematiske og mechaniske Opsin
delser, uanseet at han saa got som gandske, er sin egen Læremester, følgeligen haver
Naturen hos ham nedlagt det rare Pund, som Franzosen pleyer at kalde Pesprit ereateur.
Dette viser blandt andet denne liden, men grundige Afhandling, som tillige med sin Hoved¬
Nytte, lader os skiønne paa, hvor riig den menn iskelige Tænke=Kraft er i at opfinde ad
skillige Veye og Midler, eet ypperligere end det andet, til at opnaae selv samme Maal og
Øyemerk.
