278
§. 3. Naar jeg siger, at Misvexten paa Mark= og Have-Frugter ikke
aldeles kand blive forebygget, saa grunder jeg min Sætning paa følgende
Aarsager. 1.) Er al vedvarende Udskeyelse i Veyrliget, enten saa det er af alt
for tør eller alt for fugtig Art, meer eller mindre skadelig for alle Vexters Rod.
2.) J visse Sommerløb stikker der noget skadeligt i Luften, som i dens Trek
og Jndflydelse saaledes tilbageholder den rette Trivelse og Velsignelse, at visse
særdeles Vexter ikke kand komme ret fort, man maae ogsaa fange det an, hvor¬
ledes man vil. 3.) Er ingen Landmand i Stand til at forekomme og afværge
vidrige Tilfælde, for Exempler sterk vedvarende Nattefrost, eller at forbedre
det, naar de giøre nogen Skade. 4.) Kand de beste Overleg, Grunde og
Middeler dog alligevel slaae Feyl, paa den Tid naar visse Sæde=Arter skal leg¬
ges i Jorden, dersom hele Veyrligts=Tiden er gandske imod sammes nyttige
Fremavl.
§. 4. Det er ved forbemeldte Forhindringers Anførelse, aldeles ikke min
Meening, at ophæve al Opmerksomhed. Naar jeg siger, at der i disse og
mange andre Stykker kand ventes en Formindskelse af de ellers meget ofte fore¬
kommende Forhindringer, altsaa en Forbedring ihenseende til Jordfrugterne,
saa anfører jeg en Sandhed, som lader sig med let Umag bevise. Man staaer
i Almindelighed i den Meening, at Veyrliget, enten det er got eller slet, har
den største Deel i Frugtbarheden eller Ufrugtbarheden; men man merker siel¬
den, at Aarsagerne, til Følgerne paa begge Sider, bliver nøye overveyede,
og at der af sammes Kundskab bliver truffet tilstrekkelige Anstalter, paa det at
Nytten efter sammes Forskrift og Anvendelse, kunde blive udvidet, og Skaden
forekommet.
