246
med samme? Jngen Sag er lættere og nyttigere end denne. Den koster os
hverken fleer Penge, eller meer Umage. Blot en maadelig Eftertænksomhed,
kand sette alting i tilbørlig Orden, som det skal være. Men det er uden Kraft
og Virkning, naar man ikke i Forveyen har fatter det Forsæt, og besluttet, at
ville udføre og i verksette det: Saa at man vil lade den gamle Calender=Troe
fare, og antage en anden, som er grundet paa Jndsigt og Erfarenhed. Hvo,
som tænker saaledes, ham falder det aldeles ikke tungt og vanskeligt, at dømme
om Jorden efter dens Kraft, som den har faaet af Veyrliget, og hvis Tilbe¬
redelse altid skal anordnes efter velgrundede Regler.
§. 8. Efter min Skiønsomhed beroer det altsammen paa dette tredob¬
belte Spørsmaals Afgiørelse. I.) Hvad for indvendig og udvendig Gestalt
og Dannelse har Jorden faaet i den forløbne Aarets Tiid, ved Veyrligets Jnd¬
flydelse, og hvad drager det efter sig, eller hvad er Følgerne deraf? 2.) Hvorle¬
des er Jorden beskaffen paa den Tiid, naar et hvert Slags Sæde=Art skal
saaes i Jorden? 3.) Af hvilke Grunde kand man slutte, at Veyrligets Jnd¬
flydelse i den paafølgende Tiid, skal være enten af tør eller fugtig, eller og blan¬
det Art? Og hvorledes skal man derefter, paa det fordeelagtigste indrette Or¬
denen i at pløye og saae? Det ene Spørsmaal hænger saa nøye tilsammen
med det andet, at det sidste ikke ret kand besvares, saafremt man ikke i For¬
veyen har opløst de to første.
§. 9. Det første Spørsmaal: Hvad for en Jndflydelse haver Veyr¬
liget havt i Jorden? Er let at afgiøre og besvare. Der bliver ikkun udfordret
en maadelig Opmerksomhed dertil, saa kand man snart i Efterhøsten merke:
Enten Fugtighed, eller Tørke, eller Blanding af begge Deele har Overhaand,
i Veyrliget, formvdentlig kiender enhver sin Eiendoms Jordbund, som i det
