281
følgende Aar skal bære Frugter. Ved at dømme om Jordarternes Beskaf¬
fenhed, og sammes Beliggenhed, vil det ikke falde ham vanskeligt, at bestemme
Jndflydelsens Grad, som paa alle Stæder, af Veyrligets Kraft er trængt i
Jorden. At giette, hvor længe denne Jndflydelse skal vare, koster ham lige¬
ledes ikke megen Møye. Den Forestilling om Jorden, enten den er tung
eller let? Enten den ligger høyt eller siidt? Enten dens Beliggethed er jevn,
skraaes? Giver ham derom den tydeligste Underretning, hvad for en Kraft den
indvendige Jord har ved, sig fra Efterbøstens Tiid af, og fører med sig, Vin¬
teren over til Foraaret?
§. 10. Det udfordrer meget liden Umage, at give Agt paa den Jndfly¬
delse, som Veyrliget i Vinterløbet meddeeler Jorden; det er let at kiende en
Vinter, som enten er mild, eller haard, eller Sneerig, og at skielne, hvad
for en Virkning hver af disse Vinter=Arter har gjort i enhver Jordbund. Han
seer for sine Øyne, hvad Slutningen af Vinteren og Foraarets Begyndelse
fører med sig. Vil man nu i Foraaret, førend Arbeydet paa Marken og i
Haverne begynder, giøre Beregning af Efterhøstens= og Vinter=Veyrliget, og
spørge: Hvad for en Jndflydelse det har havt ? Saa vil man af det, som man
oplever, snart vide at give det Svar: At en mere fugtig end tør Efterhøst tref¬
fer den foregaaende Anstalt og Forføyelse, at det indvendige af Jorden saale¬
des kand blive befugtet, at ikke allene Vexters Rødder kand betimelig erstatte
sine Kræfters Forliis, men endog, at den indvendige Deel af Jorden kand
blive forsynet med den tienlige Forraad af Vand, ifald mueligt en tør Kuld
skulde indfalde.
1.   §. II. Lige saaledes kand man dømme om en Efterhøst, som har været
mere tør end fugtig. Hvad er lettere, end at slutte saaledes: Naar Vexter¬
VII. Deel.
