219
nes Rødder ikke i rette Tiid kand faae den tilbørlige fugtige Kraft, som afvigte
Sommerløbs Drift har udtæret, men i et uvist Haab maae opsette sammes For¬
ventelse, indtil Vinteren og Foraaret, saa vil sammes Skud og Vext oven Jorden
i Fremtiden ikkun være maadelig. Videre, naar den indvendige Jordbund om
Efterhøsten bliver betagen den fornødne Deel af Vand, og Vinteren og det første
Foraar ikke tænker paa sammes Erstatning, saa staaer alle Sommer Frugter i Fa¬
re, for at finde saa megen Kraft, naar de bliver saaet og lagte i Jorden, at
de efter Hedens Ankomst, kand med Eftertryk fortsætte deres Skud og Vext.
§. 12. Det er bekiendt, at Vinteren her er ulige foranderligere, end i
de sydlige liggende Tydske Lande, efterdi vores Land er indsluttet af Havet. Det
koster ikkun liden Umage, at kiende Vinterens Forhold og Virkning. Setter
man dette forud, at en Vinter, naar der indfalder meget Frost, løser Jorden,
og at en mild Vinter binder den; derimod, at megen Snee, naar den bliver
liggende og bedekker Jorden, giør Jordbunden frugtbar, naar der paafølger
et ordentlig Tøeveyrligt: Saa kand man strax dømme af et hvert Vinterveyr¬
ligts Jndflydelse, hvorledes samme kand vise sin Kraft ved de Sommerfrugter,
som skal fremavles. Mig tykkes, at en Opmerksomhed paa det, som Efterhø¬
sten og Vinteren kunde mueligt have anrettet, til Jordens eller Sædens Skade
eller Fordeel, er ligesaa lidet ugrundet, som den torde være uden Nytte. Jeg
vil ikke paatvinge nogen den. Men jeg maae tilstaae, at jeg seer meget der¬
paa, og derefter fastsetter de Forholds=Regler, som jeg tager, naar jeg skal
saae og legge Sæd af alle Slags Art i Jorden.
§. 13. Jeg anseer det, som den allernyttigste Pligt i Landvæsenet, at
give Agt paa Veyrligets Løb, hvorledes samme er beskaffen efterat Vinteren
erendt, og naar den allerførste Foraars Tiid begynder Ved denne Opmerksom¬
