283
hed bliver en sat i den Stand, at han kand eftertænke, og besvare det Spørsmaal:
Hvorledes og naar han af grundede Aarsager, ihenseende til Ordenen og Tiden
maae omgaaes med enhver Jord=Art, ifald det begyndte Veyrligets Løb enten skul¬
de vedblive eller forandre sig. Men han vogter sig for, at hans Slutninger intet vist
fastsetter derudi; men altid tragter efter, at iverksette, og bringe sine til Opfyl¬
delse paa en vilkaarlig Maade, efter den Viis, som Veyrliget forholder sig.
§. 14. Det andet Spørsmaal: Hvorledes er Jorden bleven og beskaf¬
fen ved Veyrligets Jndflydelse? Afgiører Øyesynet, naar sammes Tilbere¬
delse skal tage sin Begyndelse. Det er saa vel overeensstemmende med Klog¬
skab, som med Nytten, nøye at prøve denne Jndflydelse. Ved saadan Prø¬
velse erfarer man, om Jorden er pløybar, eller endnu ikke pløybar? Og om
man i rette Tiid, eller i Utide begynder at tilberede samme? Omdømmet om
disse Spørsmaal maa blive hidledet af Jordens Gestalt, eller hvorledes den seer
ud. Er Jorden saa opfyldt med Fugtigheder, at den hverken ved Pløyningen
falder fra hinanden og gaaer i Stykker, ikke heller ved Tvepløyningen og Be¬
harvingen kand blive ret opløst og fordeelt, saa kand jeg ikke see, hvorledes Sæ¬
den kand legges derudi med Nytte, og hvorledes Eiermanden af dens fordeel¬
agtige fortkommende og Fremvex, kand forud love sig en forønsket Udgang.
§. 15. Paa det at denne Betænknings Gyldighed ret kand falde i Øy¬
nene, saa vil jeg 1) undersøge de iblant os almindelige Sæde=Arter efter deres
Egenskaber, og 2) beskrive Sædens Leye, saa vidt Skaden eller Fordeelen deraf
seer ud til at være grundet, og saa 3) dømme om Jorden, om den ved den sæd¬
vanlige Sædetids Jndtrædelse kand erkiendes for at være dygtig til Saaeningen
eller ey L En Kundskab om de Fordele, som beroer paa Vallet af saadan forudsat
Avls=Orden, tykkes mig at være saa meget nødvendigere, da en Forsømmelse og
