285
Overflødighed i Jordn, i Særdeleshed naar Luften og Veyrliget derhos ere
af kold Bkskaffenhed. Sielden skal Øyesynet bevise det, som er tvertimod.
Jeg har merket følgende ved den: 1) At al for megen Fugtighed er den skadelig;
2.) At denne i Forbindelse med Kulden, giver en tynd Frugt, men noget Ukrud;
3.) At naar Jorden er alt for tor, saa bliver der liggende meget mere Sæd der¬
udi tilbage, end som pleyer at skee ved Bygget og Boghveden; hvorover 4.)
Udsaaeningen maae skee i en længe forhen i forveyen pløyet Jord, enten naar der
har faldet en Regn, eller og førend samme falder, og 5.) At Jordens Aabning
ved Harven er for denne Sæd ligesaa betydelig og nyttig, som for Bygget.
§. 18. Min Dom, som jeg er vant til at fælde om Byggets Egenskab,
er af følgende Beskaffenhed: 1) Holder jeg for, at det iblant de almindelige
Sæde=Arter er den kielenste, fordi, dersom det først engang er bleven bragt i
Uorden, det meget sielden ret kand komme sig igien; men det kand Boghve¬
den giøre. 2.) Kand det ved Udsaaeningen ikke taale nogen Fugtighed; dersom
der ikke siden paafølger en forsigtig Jordens Aabning med Harven, saa er
det gemeenlig saa got som forloret. 3) Vil det gierne faaes i tørt og mildt
Veyr, der legger den rimelig beste Grund til, at det skal komme got fort. 4)
Venter det ved dets første Nedharvelse af Eyeren, at han skal have et besynder¬
lig opmerksomt Øye paa de vidrige Tilfælde, hvorved dets Fremvext for og ef¬
ter at det har opskudt, kand blive forhalet, eller og aldeles forhindret, og endelig
5) vil det have fornøden Giødning, og der hos saadant Slags, som hverken
maae give for meget eller for lidet, ifald det skal vel lykkes.
§. 19. Betænkningen over Boghvede=Sæden er af ulige Art. Jeg hol¬
der for I.) At den er kielen; kand allermindst fordrage Kulden og en modbydelig
Luft; standser i sin Vext, naar den sidste indfalder, men efter Luftens gun¬
