246
stige Forandring langt overgaaer alle andre Sommer=Frugter, i at komme og
udbrede sig hastig igien. 2) At den kand aldeles ikke fordrage, at blive faaet
udi en fugtig Jordbund, men at den deraf baade bliver syg, saavelsom og giver
den allernærmeste Leylighed til Jordens Oversvømmelse med allehaande Ukrud.
3) At en tør og støvagtig Jord er allertienligst for Boghveden, saafremt ellers
Befordrings=midlerne, nemlig Tiden paa Dagen til Saaningen, og Sædens
Legning, efter Klogskab ret bliver bestemte, ligesom det og i Nødsfald meget
vel kand tillades, at aabne Jorden med Harven efter Saaningen. 4) At
denne Sæds Udsaaning kand, naar der i et Sommerløb hersker en varm og
reen Sommer=Luft, udsættes til hen imod St. Hans Dag, og at man dog
alligevel kand haabe en god og tidig Boghvede. Det gaaer mig ikke an, om
Afvexlingen i Eftergræsningen tillader saadan en Opsettelse og Forhaling. Jeg
anfører ikkun det, som jeg ofte baade for Skiemt og Alvor har erfaret.
§. 20. Hvad Sædens Legning angaaer, saa kand Erfarenhed med
Rette paastaae, at den maae være af en foranderlig Art, og i et Foraar saa¬
ledes, men i et andet anderledes indrettes. Jngen af alle Menneskelige Slut¬
ninger er i sig selv mere stridig og modsigende, end denne: GUd forandrer i
hvert Foraar Veyrligets Løb, derfor maae man uforanderlig vedblive den
engang indførte Maade, at legge Sæden i Jorden paa. Og dog alligevel
skeer det. Maae ikke baade Jndsigt, Fornuft, Erfarenhed og Nytte blive for¬
bausede ved denne forkeerte Sætnings Jagttagelse? Kand man vel med rette
fordre, at GUd skal rette sig efter os, og altid kildre vor daarlige Tænkemaade
med sit bifald? Ere vi ikke meget mere skyldige at efterforske, hvorledes han
vil anordne Veyrligets Løb? Er dette ikke den visseste Grund, hvorpaa Haa¬
bet om en god Høst kand blive bygget:
