28.
§. 21. Saaledes tænker jeg i Forveyen, førend Sæde=Tiiden indfal¬
der. Jeg veed ikke forhen, naar og hvorledes Sæden vil og skal legges? Det
bestemmer jeg allerførst da, naar Grund= og Hielpe=Midlerne ere i god Orden,
og jeg sikkert kand vide, at Sæden kand blive tilberedet et got Leye i Jorden.
Af Erfarenhed har jeg gjort mig denne tredobbelte Afridsning: I.) Ved en tør
Foraars=Tid er det Mark=Frugten tienligt, naar man giver den et dybere Leye
i Jorden, end den ellers pleyer at faae. 2) J et meget fugtigt Foraars
Veyrligt er det aldeles raadeligt, at man legger Sæden meget tet ved Jordens
Overflade. 3) Naar Jordbunden er hverken for fugtig eller for tør, saa kand
den almindelige Orden i Saaningen meget vel blive iagttagen. Saaledes er
Grundridsningen i Almindelighed. Men om nogen Forandring undertiden
kand finde Sted i denne Orden, derom undervises jeg af det, hvorledes Him¬
melen seer ud, om Saaenings=Tiden vil blive mig gunstig.
§. 22. Aarsagerne til denne Forholdelse maae saa meget desto lettere
falde i Øynene, da det er bekiendt, at Følgen af en skarp og tør Vind=Trek¬
ning, og af Solens hede Straaler, er denne, at Overfladen og altsaa Sæden
selv tørres af saadan fælleds Bestræbelse, og at Sæden enten maae blive liggende,
eller og alt for sildig komme frem. Den Ulighed i Sædens Modnelse, som vi
ofte oplever, beviser Saanings=Ordenens Skadelighed, naar man lader see en
Ligegyldighed i Vallet ved Sædens Leye. Ved et fugtigt Veyrligt vogter jeg
mig derover for at legge Sæden dybt, efterdi jeg 1) er bange for, at meget af
Sæden skal blive saa dybt nedtraadt, at det maae forglemme at komme op
igien. 2) At en Deel af Sæden maae enten gandske, eller og til deels forraadne,
og at Frugten derved maae enten blive tynd, eller og i Vexter maa stokne og staae
stille, naar de indvortes Kræfter ere udtømmede, men 3) baade Jord og Sæd
derved staae Fare for at blive oversvømmet og undertrykt af overflødigt Ukrud.
§. 23. At dømme om Jorden, om den paa den Tiid og paa en fastsat
Daa, er begqvem og dygtig til at tage mod Sædend beroer efter min Skiøn¬
