388
samhed, paa dette dobbelte Spørsmaal: Hvorledes er det efter §. 21 indvendi¬
ge Grund=Middel, som tiener til Rodfæstningen beskaffent, og 2) Hvorledes er
det udvendige Hielpe=Middels Forholdelse? Ved Grund=Middelet forstaaer jeg
den indvendige Jordbundens Beskaffenhed. Naar Jorden under Overfladen
først ikke er fast og haard, dernæst ikke klevende og sey, men endelig af en møer
Art, og begavet med anstændig Fugtighed, saa befalder den mig allerbest.
Sæden kand derudi komme got fort, trænge sig ind, og overalt vente en frie
Rodfæstning og Udvidelse. Den har ingen Fare for at blive ankommen, eller
aldeles at forderves. Jn Summa, alle indvendige Forhindringer ere rydde¬
de af Veyen. Kundskaben om de udvendige Hielpe=Midler, opsøger jeg i Luf¬
tens og Vindtrekningens Beskaffenhed; hvorledes begge ere artede, om de i
rette Tiid befordrer Sædens Fremvext, eller forhaler den? Denne Undersø¬
gelse holder jeg for nødvendig af denne Aarsags skyld, fordi, omendskiønt
Grund=Midlerne ere i sin Orden, men de udvendige Hielpe=Midler ere vidrige,
kolde og skarpe, saa giøre disse ikkun en haard Overflade, forlænge Tiden til
Grødningen og Vexten, men giver Ukrudet ligesom Vaabenerne i Hænder, saa
at det kand overmestre og undertrykke den sildig fremkommende gode Frugt.
§. 24. Det tredie Spørsmaal, som efter §. 8. skal oplyse den forskiel¬
lige Jndflydelse, af Veyrliget og den deraf hængende Anvendelse i Agerdyrk¬
ningen, udfordrer i dets Besvarelse og Efterlevelse, den allermeste Opmerksom¬
hed. Formodentlig vil man vide 1) Hvad for Grunde har man til at slutte, at
Veyrliget efter Udsaaeningen enten tør blive tørt, eller fugtigt, eller blandet:
2) Hvorledes skal man, dreven af saadanne Grunde, indrette Jordens Be¬
pløyning og Besaaening? Jeg kand ikke forlange af Landmanden, at han just
skal tænke og slutte saaledes som jeg; men dersom han var af samme Tænke¬
maade; saa holdt jeg for, at han skulde være eenig med mig derudi, at i disse
ko Spørsmaales Kundskab og Udførelse, kunde den hele Hemmelighed om Land¬
. 1411741
avlen allerhastigst, og lykkeligst blive opløst.
