28
§. 25. Men om jeg kand være saa lykkelig at overbevise den gunstige Læse¬
re derom, det veed jeg ikke. Han og jeg kand best erfare det, naar han vil
fatte den Beslutning, at anstille opmerksomme Prøver over de Udkastningers
Gyldighed, som jeg i saadan Hensigt legger ham for Øyen. Men ligesom jeg
udbeder mig af Læserne, at Prøverne med tilbørlig Forsigtighed maa blive fo¬
retagne, saa maae jeg tilligemed tilføye den Bøn, at ligesaa lidet som jeg troer,
at jeg i henseende til Videnskab og Erfarenhed er i alle Stykker fuldkommen,
han ligesaa lidet vil forlange paa engang at blive Mester i denne Videnskab, og
at han, naar det synes og begynder at mislinges, maa være ligesaa begierlig
efter at sette en Mistillid til sin egen Beqvemhed og Dygtighed, som han ellers
torde være villig til at kaste Skylden til Mislingelsen paa Prøvernes Op¬
havsmand.
§. 26. Det iste, som er fornødent at undersøge, angaaer Veyrligets
Jndflydelse i Jorden, og tillige det Spørsmaal: om man i Forveyen kand døm¬
me om, og sige dets Løb: at det bliver enten tørt, eller fugtigt, eller blandet.
Jngen maae i dette Stykke fordre en gandske Fuldkommenhed af mig. Det
være langt fra mig, at jeg skulde rose mig af samme. Jeg bygger min For¬
tælling om den Vane, i Forveyen at opsøge samme, blot paa Grunde og
Slutninger, som Erfarenhed har betroet mig. Disse Grunde har Medhold,
deels af det, som jeg allerede har bragt i Erfarenhed om Veyrligets Begyndel¬
ses Løb, deels i det, som ved sammes Fortsettelse kand falde mig i Øyesynet og
i Tanker. Derhos forglemmer jeg ikke den Efterretning, som Tordenveyrets
Trekning vil bekiendtgiøre mig, om dets tilkommende Løb og Indretning, men
føyer den til de andre Efterretninger, som Veyrligets ordentlige Løb, dog uden
Torden, indbefatter i sig, og deraf ligeledes at giøre et skyldigt Brug og A¬
vendelse.
VII. Deel.
