290
§. 27. Jeg har i den rste Afhandling beskrevet Veyrligets Løb; i den
2den givet Anviisning, hvorledes man fornd kunde opsøge samme. Da jeg nu
i denne zdie Afhandling skal melde om Veyrligets Jndflydelse og Brug eller
Anvendelse, saa maae jeg anstille en kort Jgientagelse og Forklaring derover.
Paa det at saavel Kundskaben derom, som ogsaa Bragen, maa blive saa meget
desto tydeligere, saa vil jeg først anmerke det Fraværende, For det andet det
Nærmere, og for det tredie det allernærmeste, hvoraf det rste skal give en
almindelig, det 2det en særdeles, og det zdie en endnu mere indskrænket Afrids¬
ning paa den Maade, hvorledes man forud kand fastsætte den løbende Orden i
enhver Veyrligets Classe. Men jeg betinger mig forud, at man ikke vil give
denne Fortælling, som handler om en i sig selv mørk Lærdom, et Navn af
Ufeylbarhed, men af den høyeste Rimelighed.
§. 28. Det første og fraværende angaaer det, som i Jevndøgns Tiden
kand bringes i Erfarenhed, om det almindelige, tilkommende, Halve= eller
Fierding=Aars Veyrligts=Løb. J denne Tiid giver jeg flittig Agt paa 1) om
Veyrliget er tørt, fugtigt, eller blandet? 2) Af hvilken Kant, og hvorledes
Vinden fornemmelig blæser? Hvorledes Veyrliget er beskaffent ved Foraarets
Jndtrædelse, om det er mildt, bidende, eller middelmaadigt; ligesom nu Føl¬
gen af alt dette her anførte er, det bliver antegnet, og deraf bliver gjort den ri¬
melige Slutning, at, siden Veyrliget hvert Aar udvælger en forandret Orden
i sit Løb, men Foraaret tilkommer den rimelig grundigste Ret, at anordne Be¬
gyndelsen til denne Forandring, saa kand det, som i saadan Tid viser sig, an¬
tages som en i Veyrliget indført Lov.
§. 29. Naar nu Jevndøgn, eller nogle Dage af samme, for og efter,
ere tørre, eller mestendeels tørre, saa slutter jeg, som Følgen i 1758 og 1762.
Sommer=Løb fuldkommen beviser, at Foraars Løbet skal være af en tør Art.
Derhos har jeg dette dobbelte for Øyen: 1) Hvor har Vinden udvalgt sin
Stand, eller hvor stilles den længe, giver den dette med temmelig Tydelighed,
