29
§. 33. Det kand være, at den første Afbildning i en sort=bleeg Torden¬
Skye, ikke vil give nogen ordentlig, men ikkan en streifende Torden. Skeer
dette, saa iagttager jeg ligesaadan Opmerksomhed i henseende til Vinden, Reg¬
nen og Luften. Jeg passer paa en atter indfaldet Tordens Gang og Trek, og
efterforsker, om det andet Veyrligt har en Liighed med det første? Skulde
jeg erfare sligt i dette eller det andet Tilfælde, saa torde jeg ikke tage i Betænk¬
ning, at kalde saadan Regierings Art blandet; men naar det endnu ikke er
skeet: saa maae den første, og siden den anden igientagne Orden, som Tor¬
denen udvælger, være min Lov, hvorefter jeg, for den paafolgende Tiid, vil ret¬
te mig i min Troe om dens Gang og Trek. Hvad der pleyer at paafølge, saa
vel efter et ordentligt som streiffende Veyrligs Slutning, derpaa giver jeg lige¬
ledes Agt, paa det jeg kand vide, hvorledes et ligesaadant Veyrligt og Orden i
det tilkommende Torden=Trek kand formodes.
§. 34 Ved de første Torden=Skyer, som afbildes, skeer det ofte, at
man ikke hører nogen Torden eller Lyd. J saadant Tilfæde passer jeg paa,
hvorledes saadan en sort bleeg og sammenhengende Torden=Skye, naar den fin¬
des i den vestlige Vind=Kant, forholder sig og endes. Dersom den vel trækker
op fremad, og giver ingen Regn, men bortfalder tør igien, saa tænker jeg
strax: J dette Sommerløb vil det blinde Torden=Løb uden Regn, beholde Over¬
haand. Jeg venter trøstig efter en nye Afbildning af samme Art og Følge.
Men dersom denne første Torden=Samling opløser sig selv uden Torden i Regn:
Saa venter jeg dernæst en Regn i samme Orden, og giør den Slutning: At
et blindt Torden=Veyrligt med Regn vil blive herskende i saadant et Sommer¬
løb. Men den gunstige Læser maae ikke tænke, at jeg er saa dristig, at paa¬
byrde Torden=Tonen en aldeles Taushed; det er ikke min Meening; jeg an¬
mærker ikkun de herskende Regieringer og Overhaand, som af mig ere blevne
iagttagne i den sædvanlige Luft og Torden=Bevægelse.
