294
§. 35. Den tredie og allermeste Jndflydelsens Jagttagelse skeer paa den
Tiid, naar et hvert Slags Sæd skal faaes i Jorden. Da tænker jeg I.) til¬
bage, hvorledes det afvigte Efterhøst=Vinter= og første Foraars Veyr har væ¬
ret, og om den indvendige Deel af Jorden derved er bleven sat, enten i en
tør eller fugtig Forfatning? 2) Hvad for Slutninger jeg maae giøre ved
Jevndøgn? 3) Hvad for Sædvanes=Love og Vedtægter Luften, Vinden og
Regnen i Aprilmaaned lader udgaae? 4) Om og hvorledes Tordenen har
indrettet sin Gang og Virkning? Naar jeg deraf har uddraget Slutninger,
rykker jeg nærmere til Maalet, og beseer Himmelens Gestalt og hvorledes den
seer ud? Naar jeg setter forud, at Veyrliget uden Torden er af en tredobbelt
Art, nemlig enten tørt, eller fugtigt, eller blandet: saa vil Himmelens Gestalt
altid, saa ofte jeg dømmer om samme, snart afgiøre det Spørsmaal: hvilken
Veyrligets Classe der vil blive herskende?
§. 36. De Kiendetegn, hvorpaa det tilkommende Veyrligets Løb kand
kiendes, finder jeg fornødent at igientage, efterdi sligt allerede er skeet i den fo¬
regaaende ellevte Afhandling. Den almindelige Erindring om den Art,
hvorledes Sæden paa det fordeelagtigste skal saaes i en tør, fugtig, og blan¬
det Veyrligts=Tiid, har jeg allerede meldt i den 21. 6. Nu vil jeg ikkun an¬
føre, hvad for en Orden i Pløyningen og Saaeningen mig tykkes at være den
raadeligste, naar man har Kiendetegn, Formodninger og Slutninger, at Veyr¬
liget snart skal blive tørt, snart fugtigt, og snart blandet.
§. 37. Veyrligets Tilbøyelighed til Tørke er af ulige Varighed; af
denne Aarsag maae ogsaa i Landavlen trefses ulige Midler til de skadelige Føl¬
gers Afværgelse. Anno 1758 kom her to Slags Byg allerførst op ved St.
Hans Dags Tider. Mange stode i Tvivl, enten de skulde indrette deres Val
i henseende til Afmeyningen paa den ældre eller yngre Frugts Modnelse? De
fleste udvalgte den Sidste, omendskiønt den første mestendeels gik forloren. J
dette 1762. Aar kom i det mindste halvparten af Havre=Sæden frem først i
